Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

— 35 — med Tilsætning af noget Chromorange og Tyrkiskrødt. — Behandlingen af Sølvfugleøje er den samme, som foran beskreven. Grundfarven er Hvidt, de'øvrige Farver graalig-sorte og lidt Ultramarin, hvormed alle Sølvtræarter males. Det vil være de fleste Læsere bekendt, at de for Sølvtræ anvendte, saasom grønne, violette og blaa Farver, til Indlægning ere kunstige. Rod af Fugleøj etræ. Som allerede omtalt, er dette Rodtræs Farve rødere, kraftigere eller orange- farvet. Rodpartierne vise sig i samme Forskellighed som ved de tidligere beskrevne Nøddetræ og Amboina-Rodtræer. Mellem disse ligge, som ved Fugleøje træet, de smaa Knaster af forskellig Størrelse fordelt. Forøvrigt forekommer dette Rodtræ saare sjælden, og det er næsten umu- lig at faa en Plade deraf at se. Behandling. Grundfarven bestaar af Hvidt med noget Chromorange og en Ubetydelig- hed lyrkiskrødt. Efter at Grundfarven er paastrøget og overskumret med ubrændt italiensk og b loren linerlak, fylder man Anlæggerpenslen med en Blanding af Kasselerbrunt, Florentiner, brændt og ubrændt italiensk Lak og anlægger Rodpartierne; Rødderne ere smaa og maa inddrejes med Rodpen- selen. Med An læggerpenselen anlægges Aadrerne med fine Streger, nøjagtig som ved Fugleøje, se Tavle VII for Rodpartierne og Fig. 1, Tavle XIII, for Aadrerne i Fugleøj etræet. Lasuringen: Naar det hele er anlagt, tager man de nævnte Farver, Lasur- penslen, Svampen, Rodpenslen (Tavle XIII) og en kort Spaltepensel. Med en gulligrød Blanding, sammensat af nævnte Farve, overstryger man Fladen, anbringer derpaa som ved Fugleøje, med Svampen de mørke Par- tier, dupper de lyse Partier op med Spaltepenslen og fordriver det hele i Retning af Aadrenes Løb. Mens Arbejdet endnu er vaadt, indlægges med Anlæggerpenslen de større Rodknaster. Saasnart den er tør, paasprættes de smaa Knaster paa den tid- ligere angivne Maade; de ulige, store Sprætter fordrives stærkere eller svagere tor at laa megen Alveksling. Viser iler sig endnu for faa lyse Partier, er det tilladt for at forøge Lyseffekten al dupppe Stederne med Skindet. Tysk Ahorntræ. Denne hvide Træart er allerede behandlet i den foregaaende Beskrivelse og deifor Læseren bekendt. Den Art og Maade, hvorpaa Vækstaadrerne for dette Ahorntræ anlægges, findes angivet paa Tavle XIII. Skønt jeg ikke fuldstændig vil bortkaste Anlægningen af den Slags line Aadrer med Rød- stiften, saa fortjener Brugen af Anlæggerpensel mere Anbefaling, da man der- med bedre opnaar det naturtro. Grundfarven bestaar af Hvidt. Fladen overarbejdes skiftevis, med Ultramarin og Florentinerlak og Farven viskes atter rent al. Anlæggerfarven blandes af: Kasselerbrunt, brændt og ubrændt italiensk Lak og Florentinerlak. Den tykke Vandfarve tilsætter man lidt Brændevin for at forhindre, at det løber; Vækstaadrerne anlægges med Pens- lens skarpe Kant, se Fig. 1, Tavle VII. Vækstaadrernes Form er omtrent som Fugleøjetræets; Sideaadrerne er lige- 3*