Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 36 —
som ved andre Træarter af mere langagtig Form; de anlægges med den store
Anlæggerpensel.
Man maa sørge for, at Aadrerne anlægges fine med Farve af sart gullig-
rød Tone, og det hele fordrives let.
Lasuringen sker paa samme Maade som angivet ved Fugleøjetræ.
Kirsebærtræ.
Kirsebærtræet vokser i alle Egne af de middelvarme Zoner paa sandet
eller Lerbund; Kulde eller for stor Varme er ikke gunstig for dette Træs
Vækst. Man kender omtrent 60 Arter af Kirsebærtræ; omtrent 20 af disse
ere bekendte. De i Tyskland mest forekommende Arter have en tyk Stamme;
Træet af dette Kirsebærtræ er af en smuk, gul Farve og anvendes ofte ved
Møbelfabrikationen.
Behandling.
Grundfarven, lyst hvidgult, blandes af Hvidt og Chromorange. Ved Hjælp
af ubrændt italiensk Lak og Florentinerlak laves den skiftefri. Derpaa sam-
mensætter man en graa-rødlig Blanding af Kasselerbrunt, brændt og ubrændt
italiensk Lak og Florentinerlak, hvormed Vækstaadrerne anlægges og for-
drives let. Vækstaadrenes Hoveder fordrives fint og bredt som ved Nøddetræ.
Hjertepartiernes Bredde er begrænset; ved Stammens Fodende løbe de
bredt ud fra hinanden, medens de længere opefter ere lidt bredere end ved
Grantræ. Mellem Hovedvækstaadrerne anlægges Mellemaadrerne og fordrives
let. Lasuringen sker paa bekendt Maade. De Træarter, som ingen bestemt
Marv have, efterlignes ved at man støder imod med Penslen, hvorved der
opstaar trævleagtige Porer.
Satin- eller Silketræ.
Denne fine, meget kostbare Træart stammer fra Vestindien og er i poleret
Tilstand glinsende guldgul; den fremviser sarte bølgeagtige Aadrer med røde
Hoveder.
De enkelte Partier fremtræde i skarpe, glinsende Tegninger, hvorfor Træet
har faaet Navnet Silketræ. Silketræet har ingen Marv og ingen Porer. Da
dette Træ er stærkt og haardt, lader det sig vanskelig bearbejde og høvle;
ved Slibning faar det en høj polituragtig Glans.
For det meste saves det i tynde Blade og tjener som Paalægning for Træ-
arter, som anvendes til Møbel fabrikationen. I Skibskahytter finder det ofte
Anvendelse.
Sav- og Slibespaanerne udbrede, naar de brænde i Ilden, en stærk krydret
Lugt. Hyppig forveksles Silke- og Citrontræ med hinanden. Citrontræet har
grovere Trævler og er grønliggul, medens Silketræet er bredere, skyet og
ogsaa af mere mørkerød Guldfarve.
Behandling.
Grundfarven er hvid; det er ved denne Træart nødvendig at stryge en
ren og godt dækket Bund. Vi gøre endnu særlig opmærksomme paa, at alle
Redskaberne blive godt rent udvaskede, førend de bruges. Ved Hjælp af en
Svamp, fyldt med en Opløsning af ubrændt italiensk og Florentinerlak, maa