Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
co
co
I
kan det dog ikke undværes ved Sølv træ. De fremdeles nødvendige Farver
ere: Graat, Kinesisk-Sort og lidt Ultramarin.
Ved Overskumringen maa man stadig sørge for atter at tage Farven rent
af, og ved Bearbejdningen at ingen Farve tørrer; ellers faar man ved Af-
vaskningen gulbrogede Pletter.
Rebensort anbefale vi ikke til Anvendelse, fordi Trækulsort lader sig van-
skeligere forarbejde, sidder ikke saa fast og løsriver sig mange Gange ved
Ferniseringen.
Som vi allerede forhen gentagende har bemærket, eksisterer der ingen na-
turlig graa Farve i Træet; denne er ved Efterligning af Sølv eller Graatræ
indført og anvendes videre som brugelig.
Det er ikke overflødig her at angive forskellige Sølv- eller Graatræarter:
Lindetræet er hvidt med en (in, sart udløbende Aadre, men i Form over-
ensstemmende med Gran- og Fyrretræsaadre, men dog ligesaa tynd som de
i Ahorn forekommende. Til Anlæg af Partier og Aadre anvendes Farver
af graa, grønlig eller gullig Tone. Aadrerne anlægges med Anlæggepenslen
og det hele lasures paa sædvanlig Maade. Dette Træ egner sig til Dørfyld-
ninger, da Aadrerne for det meste er retliniede og have en sart Farve.
Poppeltræ er, som almindelig bekendt, meget lyst, og udkogt næsten hvidt.
Dette Træs Naturfarve er kraftigere og mørkere end Lindetræets. Der eksi-
sterer ligesom ved Lindetræ mange Arter af Poppeltræ; den saakaldte sach-
siske avendes mest til Møbelfabrikation. Malingen af Knaster er ikke at til-
raade; til Afveksling kan man hist og her anlægge enkelte fine Knastknuder.
Lasuringen sker paa sædvanlig Maade, og ligeledes anbringes med Lasur-
penselen den ønskede Lyseffekt. De i denne Træart forekommende Træfaser
opnaas ved Opduppen og Fordrivning, som tidligere beskreven.
Sølvahorn og Sølvask.
De Træarter ere nær beslægtede med de før beskrevne. De høre lige-
ledes til Sølvtræerne.
An læget af Vækstaadren sker med en graa Stift paa vaad Bundfarve; men
kan ogsaa gøre det med Anlæggepenslen. Lasuringen foregaar som før beskreven.
Birketræ er fastere og smukkere end Poppeltræ. Vækstaadrerne ere bre-
dere og kraftigere end Poppeltræets, Farven er rødligere og Partierne mere
afvekslende og trænge ind i hinanden, Efter at man har overstrøget den
hvide Undergrund med ubrændt italiensk Lak og Florentinerlak, viskes disse
Farver godt ud.
Vækstaadrerne anlægges med en Blanding af Kasselerbrunt, brændt og
ubrændt italiensk Lak; Vækstaadrernes Hoveder opdrives forsigtig i afrundet
Form, og imellem de brede Partier anbringes fine Mellemaadrer.
Lasuringen sker paa sædvanlig Maade; til Sidekanterne anvendes noget
Sort og Berlinerblaat. Til de line Partier tager man Silkepenslen, medens
Træfaserne opduppes paa den foreskrevne Maade.
Sølvmoiretræ. Denne Træart er en Afstamning af Ahorn og Ask.
Aadrerne anlægges med Stiften og opdrives sart. Da Moiretræets Aadrer
har en bølgeagtig Skattering, og i smaa og store Buer paa hinanden følgende
Aadrer udgaa fra Hjertestykket, er det nødvendigt, at man retter sig derefter
ved An læget. Med Anlæggepenslen overst ryges det hele, og Partierne hentes
i tværliggende, langagtige Korsslag ud fra Midten og bølgeformig fordrevne,
hvorpaa enkelte Partier duppes.