Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

I Vi antage, at vi har tilfredsstillet de bestaaende Fornødenheder ved Be- skrivelsen af disse Sølvtræarter, men advare dog imod at lave Sølvtræ for lyst, eller for graat. Det fordres først og fremmest, at man anvender de Farver, som virkelig forekomme i Naturen. Alle Sølvtræer ere hvidgraa eller gulgraa; blandt disse Farver finder man den gullige Tone, som er egen for de Heste af disse Træarter. Kun Linde- og Kastanietræ, som er farveløst eller hvidt, tør man farve sølvagtig; trods (lette maa den gullige Trætone deri dog bevares. Til Slutning gør vi endnu opmærksom paa de Vanskeligheder, som La- keringen af disse Træarter byder. Kopallak er for gullig og formørker Far- ven med Tiden, Damar lak springer let; man maa derfor være meget forsig- tig ved Valget af Lakken. ø De hvide Marmorarter. Blandt alle Marmorarter er det hvide mest udbredt. Siden umindelige Tider blev det brugt og endnu tildags er Forraadet i de bekendte Brud utroligt stort. Det hvide Marmor var og er endnu tildags den ædleste Sort. Medens den tidligere anvendtes til Bygningen af Templer og andre Kunstværker, bruges den ogsaa nu tildags af Kunstnere med Forkærlighed. Grunden hertil ligger i de fortræffelige Egenskaber, som det hvide Marmor besidder. For Billedhuggere egner dette Marmor sig derfor godt, fordi Fi- gurer og Former deri lade sig saa smukt fremstille. Med Undtagelse af det hvide og sorte Marmor, indeholde alle andre Arter en ganske ejendommelig Deling, hvorpaa saavel Arbejderne i Bruddene som ogsaa særlig Billedhuggere maa passe paa. Af denne Grund lader de delte Marmorarter sig vanskeligere bearbejde og mejsle. Det hvide Marmor har ikke disse vanskelige Egenskaber, hvorfor det ogsaa lader sig behandle med Mejslen efter Behag. Man linder det hvide Marmor i alle Verdensdele, dog findes de skønneste i Carara i det sydlige Italien. Det er krystalagtig, og hvad Skønhed og ren, hvid Farve angaar, staar del fuldstændig paa Højde med det græske Marmor fra Paros. Det bearbejdes næsten udelukkende af Billedhuggere, hvoraf det har Navnet Statuemarmor. Blokkene kan man faa i ønsket Størrelse. I Arabien lindes en lys gennemsigtig, snehvid Marmor, som man skatter endnu højere end det Carrariske. Fremdeles findes i Spanien, Italien og Grækenland Høje og Bjerge af hvidt Marmor, medens lignende Arter fore- komme i Schweitz, Frankrig, England, Tyskland, Sverrige og Norge; disse sidste have krydsede Aarer og ere noget graalige, ligesom det i Ungarn og Østrig fundne Marmor. Omegnen af Pisa og Padua leverer ligeledes for- træffeligt hvidt Marmor. Det i Nærheden af Bayonne fundne Marmor har Lighed med det Carrariske: dette antager dog med Tiden en gullig Farve, hvorved Udseendet lider. — I Alperne og Pyrenæerne finder man en blød Alabaster, der først bliver haard ved længere Ophold i Luften. Af de for- skellige Alabastarter er den hvide den kostbareste; man linder nogle, som, godt polerede, ere saa gennemsigtige som Achat og derfor udelukkende for- arbejdes til Kunstværker. Maleren betjener sig helst af det hvide Statuemarmor uden Pletter eller Aadrer, med blide Skypartier og brudte Aadrer eller i graa Tone, gennem- krydset af hvide Aadrer og Pletter.