Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

o I Forklaring til Tavle XVI. Naar man taler om hvidfarvet Marmor, forstaar man derved ikke en fuld- stændig regelmæssig hvid Flade; det hvide Marmor er stadig oversaaet med mørke smaa Korn. Efter at man har malet den hvide Grund, hvorved man laar en gennemsigtig hvid og regelmæssig Flade, anbringer man enkelte graa Pletter, som derpaa overcitqueteres med hvid Farve. Ved de tidligere behandlede Arter, St. Remi og Breche Violette, have vi allerede vist, at man paa samme Maade - skønt der paa rødlig Undergrund — ved Citqueferen faar de gennemsigtige Farver. Malingen af ensartet hvidt Marmor forekommer sjælden, hovedsagelig ved Billeder, Ornamenter og Forsiringer. Gange, Pilastre, Murfliser og Gesimser fremstilles i mere eller mindre plettet eller aadret Marmor. Fig. 1, lavle XVI, viser den første Begyndelse ved Marmormaling. Det hele stryges skyagtig med Hvidt, derefter med Sort og Ultramarin og for- dreven godi med Marmorfordriveren, Fig. 7, Tavle IV. Man maa dog passe paa, at denne Grund kun faar en meget svag Tone. Erfaringen lærer, at Zinkhvidt er en daarlig Dækfarve, ligesom ogsaa, at man frembringer en til- fredsstillende Toneforskel, naar man over denne atter stryger med Hvidt. Fig. 2 forestiller plettet hvidt Marmor med blide, fnuggede Partier, over hvilke blide Aadrer i tverløbende Retning krydse det første Anlæg. Dertil anvender man Lyonerpensel, Fig. 8 og 10, Tavle II. Penslen fyldes med lidt fortyndet Sort og Ultramarin og blandes saaledes, at man faar en gennem- sigtig graa Tone. Ved en rullende eller duppen de Bevægelse dannes de fore- skrevne Partier, i Fig. 4, Tavle IV, angivet i større Form, hvorpaa Aadrerne anlægges med en fin, lang Lyonerpensel eller Maarhaarspensel. Derpaa for- drives det hele med Fordriveren i Retning af Partierne. I Fig. 3 er ved 2 paa hinanden krydsende Linier angivet, paa hvilken Maade denne Fördrivning sker; f. Eks. Aadre 5 løber parallel med Linie b b, medens Linie a a viser en modsat Retning. Er nu det hele anlagt som Linie 5, fordriver man først efter b b fra oven og nedad og derefter fra a til a, men tør dog aldrig fare op og nedad med Fordriveren, men kun i samme Retning Ira oven nedad eller fra Siden, saa at man ved den Slags Fordriven faar en mørk afflydende Kant, som vilde mistes, dersom man fordrev op og ned i samme Retning. Derpaa lader man Arbejdet tørre, hvorefter man gaar videre. hig. 4 viser et hvidt Marmor, der paa Grund al sin skarpe Tegning ikke er meget søgt, og derfor ogsaa kun anvendes lidt. Dette Marmor er mælke- hvidt, med blidt afflydende skarpe Linier og viser tydelig Maleren Karakteren og Formen af de hvide Marmorlinier. Aadrestillingen er, overfladisk betrag- tet,. meget simpel; der hører dog nogen Øvelse til at kunne trække de lige Linier i deres forskellige Afvigelser, saa de de danne et smukt Hele. Behandling- af Hvidmarmormaling med Lakfarve. Den Sædvane at male med Lakfarve er overalt almindelig, sandsynligvis fordi Farven under Lakken bliver hvidere, stærk glinsende og mere glat, li ods dette er det ved al Møje dog ikke mulig at efterligne Naturen dermed saa godt som ved Brugen af Valmueolie. Naar Undergrunden er strøget med Zinkhvidt, stryges derover et eller lo Lag fin Lakfarve; derpaa fremstilles af A indi uesort, trækul- eller Perlesort og lidt Laklarve en svag Blanding og deraf lægges lidt paa Paletten. Man tager derefter en tyk, blødhaaret Pensel,