Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
-7'
I
Florenzer Marmor er den graa og hvide Art med Brud. Lila Florenzer Mar-
mor har en lilaagtig graahvid Farve og viser smaa ormeformede Pletter.
Graa Louise Florenzer Marmor er af blaagraalig Farve: ogsaa her viser
sig tynde, langagtige Pletter og Punkter.
Denne Arts Navn skriver sig fra Afstamningsstedet.
Behandling.
For den almindelige Florenzer Marmor er Grundfarven hvidgraa; den paa-
•stryges (sammensat al Hvidt, Sort og Ultramarin med noget Okker) afveks-
lende Toner og passende efter ønskede Partier. Da dette Marmors Grund-
arve er meget ensartet, maa Overgangene af de enkelte Toner flyde ind i
hinanden. Med en Blanding al Sort og Ultramarin anlægges Pletterne dup-
pende; Anlæget sker med Lyonerpenslen.
Lasuringen sker i Afdelinger; enkelte deraf med Tilføjelse af noget Okker
Derpaa tager man Citqueterpenslen, fyldt med tynd, hvid Farve hvormed man
bedupper de flade Partier og over Bruddene anbringes stribevis sarte Aadrer
Med Maarhaarspenslen anlægger man de hvide Aadrer over Bruddene, om-
trækker en kelte af Partierne og fordriver det hele paa almindelig Maade.
Grundfarven til Lila Florenzer Marmor er lila hvidgraa med graa Krystal-
pletter. Den er blandet af Hvidt, Sort, Ultramarin, Okker og Tyrkiskrødt og
paastryges temmelig tyndt. Herpaa indlægges med Lyonerpenselen mindre
og større ormeagtige Partier. Efter Lasuringen beduppes Fladen let med
Hvidt og det hele fordrives fint.
Graa Louise Florenzer Marmor ligner temmelig meget den førstnævnte
Art.
Den lysegraa Grund anlægges med Sort og Ultramarin; derpaa beduppes
Gaden med de samme Farver, og de mørkere ormeformede Figurer anbringes
med den femspidsede Pensel. Lasuringen sker paa samme Maade som den
forhen beskrevne Art.
Quadersten.
Denne Sten er enhver bekendt; der gives næsten intet Hus, hvor ikke
Quaderstenen er anvendt, enten det nu er til Trappe, Facade eller Gesims
o-s-Y; Vi huder enten denne Sten rippet eller glat sleben; paa Facader er
den ikke sjælden indreven med Olie og Sort.
Grundfarven for den rippede Sten er lysegraa. Fladen overduppes med
Sort, Ultramarin og Okker og derefter med Hvidt.
Efter at dette er tørt, sammensætter man en Blanding af fint Kridt, noget
Sort, Ultramarin og Zinkhvidt med Olie, Terpentin og noget Sæbevand. Her-
med overstryges Fladen lasurende og derefter kæmmet med en Læderkam,
der maa være regelmæssig udskaaren, langs en Linial Quaderstenens Ripper’
Kæmningen maa foregaa i samme Retning, som Naturen foreskriver det efter
Quaderstenens Stilling, f. Eks. Lister i Længden og Blokke i Højden med
vejkanter. Naar Flader skal kæmmes i forskellige Retninger, maa den ene
være tør, før man begynder paa den anden. Naar det hele er tørt, kan en-
kelte stoie hvide Pletter anbringes, som oparbejdes med Penslen.
Oliet Quadersten. Efter at Quaderstenen, som beskreven i foregaaende
Alsmt er færdig, lasures Fladen med Oliesort, fortyndet med Terpentin
med tilsætning al noget Siccativ, regelmæssig og fordrives. Man kan