Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

I ?z I Naar Marmoret er malet med denne Blanding og den malede Flade endnu ikke er fuldstændig tør, gennembørstes den med en blød Børsle regelmæs- sig, hvorved den ønskede Glans opnaas. River man endnu en Gang efter med et Lærredsklæde, forhøjes Glansen endnu mere. . For at give Marmoret en mat Glans, kan man bære sig ad paa følgende Maade: Naar Fladen er tør, rives den over med en Tøj lap og Pimpsten; saa tagei man opløst hvidt Voks med noget Zinkhvidt og Porcellænslak, bestryger dei- med Fladen og fordriver rask Striberne med Fordriveren. Etter at det hele er bleven halvtørt, overbørstes det regelmæssig med en Børste. A il man derimod have Marmoret ensartet matglinsende, anvender man ligeledes den her angivne Blanding; men i Stedet for at fordrive, bliver her Fladen let beduppet. Blaa Turquin eller blaa Bondille. Denne Marmorsort, som i tidligere Tid har lundet almindelig Anvendelse, træffes nu næsten ikke mere. Den stammer fra Genua. Den blaa Turquin er af blaagraa, hvid Farve, gennemkrydset al hvide Aadrer, der løbe mest i Tværretning hen over Grundpartierne. Fladen ei oversaaet med smaa, lyse, bruddede Pletter, hvad der giver Udseendet megen Afveksling og Liv. Behandling. Grundfarven er lys stengraa, sammensat af Hvidt, lidt Sort og Ultramarin, som er fordelt i Partier og Pletter. Hovedpartierne anlægges med en flad Lyonerpensel, hvorved man saa godt som mulig maa rette sig eltei Natui- forbilledet. De fine Aadrer anbringes med Maarhaarspenslen, hvorpaa det hele fordrives smeltende ind i hinanden og citqueteres med Hvidt. Lasurin- gen sker som før angivet. Skønt man i Almindelighed ved bordrivningen maa passe paa, at Partiernes Retning stadig fastholdes, maa ved denne Alt særlig lægges Mærke til denne Forskrift (se Fig. 4 a og b, lavle XVI). Blaa Fleuri. Grundfarven er lysegraa, sammensat af Hvidt, Sort og Ultramarin. Her- over anlægges med den flade Lyonerpensel i retliniet Retning Hovedpartierne, stadig fine og skarpe Aadrer; Partierne ikke for brede. Derpaa anlægges de fine Grundaadrer med den femspidsede Pensel, hvor- paa Spidserne maa være line; ligeledes, som allerede sagt, i ligeliniet, hist og her noget afvigende Retning. Nu indføjes de mørke, fine Aadrer med Maarhaarspenslen med Sort og Ultramarin, hvorpaa det hele duppes med tynd, hvid Farve i nogenlunde tvungen Form og lordrives fint i Partiernes Retning. Da følger Lasuringen som bekendt; man indlægger de enkelte hvide Aadrer, hvorimellem en skyggeagtig Tone anbringes med Sort og Ul- tramarin. Til Slutning fordrives og beduppes det hele forsigtig. Florenzer Marmor. Dette Marmor, ligeledes af graahvid Farve, danner en Art for sig selv; det kommer i Handelen under forskellige Former og Navne. Det almindelige