ForsideBøgerTræ og Marmormaleri : Pra…- og Kunstindustriskoler

Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

Forfatter: P. van der Burg

År: 1901

Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 119

UDK: 667.67

Noter

Fjerde forbedrede Oplag

Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
— 49 — ■ Fig. 26 Tavle VII, og fordriver Blomsten forsigtig med Fordriveren. Derved ville Aadrernes Porer følge Blomsten, som er at se paa Tavle XX. Nu an- bringes saavel imellem, som ogsaa hist og her over Blomsten Duppen, Fig. 5, Tavle XIX. Denne Duppen tjener til at give Blomsten mere Kraft og lade Partiernes Hoveder træde mere frem; Duppen fordrives, at ingen Strøg bli- ver synlige. For at gøre Duppen lidt mørkere, tilsætter man Farven noget mere Kasselerbrunt; man opnaar da den mørke Farve paa Tavle XXI. Derpaa anlægges Aadrerne i Midten af Blomsten med Pensel Fig. 3, Tavle I. Farven som ovenfor. Aadrernes Fordeling reguleres med Aadrepenslen, idet man fordeler denne paa Kammen, se Fig. 16, Tavle XIX; man holder Penslen nøjagtig som ved Anlæget. Aadrerne fordrives med Fordriveren for- sigtig opefter, saa at man faar en mørk Tone paa Oversiden. Vækstaadren opdrives paa Siderne med Anlæggepenslen, og Sidepartierne lasures saaledes, at Farverne vise sig smeltende ind i hinanden. Vil man overlasure det saaledes malede Arbejde med Garmin, brændt italiensk Lak og Sort, paastryger man først et tyndt Lag Fernis, da ellers Skatteringerne ved Overlasuringen vilde miste deres Skarphed. Vi advare imod at ville gøre Farven altfor smuk ved for megen Garmin eller brændt Lak; man skal stadig ved Brugen af Farven rette sig efter det Forbillede, som Naturen byder. Glat eller ligeliniet Mahogmitræ. Lejligheden til at male denne Træsort tilbyder sig endnu oftere end blom- stret Mahogni. Dette bruges mest som Beklædning, medens det glatte Træ mange Gange anvendes til massive Arbejder. Man finder det anvendt i Bureauer, Gange, Døre, Skibskahytter, og ved mange Møbler. Grundfarven er sammensat af Hvidt, Ghromorange, Okker og Tyrkiskrødt, eftersom man ønsker lyse, gullige, mørke eller rødbrune Toner. For paa den simpleste Maade at male det ligeliniede Mahognitræ, stryges Undergrun- den med en med brændt og ubrændt italiensk Lak fyldt Svamp. Derpaa anlægges med Piskeren Marven i lige Retning. Derhen over stryges med Lasurfarve, brændt italiensk Lak og Kasselerbrunt en regelmæssig Tone med en Svamp, og med Hjørnet af Lasurpenslen anbringes Figurerne stregvis, se Fig. 3, Tavle XIX, og det hele fordrives. Det saakaldte Stammahognitræ med en Hjerteaadre males paa følgende Maade: Efter at Grunden er overskumret med ubrændt og brændt italiensk Lak, saa at der er efterladt noget Farve paa Fladen, anlægges Hjerteaadrerne med Anlæggerpenslen. Aadrerne ere efter Træets Styrke og Tykkelse bredere og smallere; ved Malingen retter man sig efter den Flade, som skal bear- bejdes. Vækstaadrernes Hoveder ere afrundede og sjælden fjederagtige, de blive brede, fyldt og let fordreven, saa at den mørke Side kommer til at ligge paa Vækstaadren. Er Vækstaadren anlagt, paasprættes Marven med Kasselerbrunt og brændt italiensk Lak og fordrives, se Fig. 25 og 26, Tavle VII. Derpaa stryges det hele med Lasurpenslen, fyldt med brændt italiensk Lak og Kasselerbrunt. Ved Bøjningerne anbringes Lyset paa bekendt Maade, de ligeliniede Sider udhules, en Tværmarv anbringes i det ligeliniede Parti og det hele fordrives. Overlasuringen sker paa beskreven Maade. 4