Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 49 —
■ Fig. 26 Tavle VII, og fordriver Blomsten forsigtig med Fordriveren. Derved
ville Aadrernes Porer følge Blomsten, som er at se paa Tavle XX. Nu an-
bringes saavel imellem, som ogsaa hist og her over Blomsten Duppen, Fig. 5,
Tavle XIX. Denne Duppen tjener til at give Blomsten mere Kraft og lade
Partiernes Hoveder træde mere frem; Duppen fordrives, at ingen Strøg bli-
ver synlige. For at gøre Duppen lidt mørkere, tilsætter man Farven noget
mere Kasselerbrunt; man opnaar da den mørke Farve paa Tavle XXI.
Derpaa anlægges Aadrerne i Midten af Blomsten med Pensel Fig. 3, Tavle
I. Farven som ovenfor. Aadrernes Fordeling reguleres med Aadrepenslen,
idet man fordeler denne paa Kammen, se Fig. 16, Tavle XIX; man holder
Penslen nøjagtig som ved Anlæget. Aadrerne fordrives med Fordriveren for-
sigtig opefter, saa at man faar en mørk Tone paa Oversiden.
Vækstaadren opdrives paa Siderne med Anlæggepenslen, og Sidepartierne
lasures saaledes, at Farverne vise sig smeltende ind i hinanden. Vil man
overlasure det saaledes malede Arbejde med Garmin, brændt italiensk Lak
og Sort, paastryger man først et tyndt Lag Fernis, da ellers Skatteringerne
ved Overlasuringen vilde miste deres Skarphed.
Vi advare imod at ville gøre Farven altfor smuk ved for megen Garmin
eller brændt Lak; man skal stadig ved Brugen af Farven rette sig efter det
Forbillede, som Naturen byder.
Glat eller ligeliniet Mahogmitræ.
Lejligheden til at male denne Træsort tilbyder sig endnu oftere end blom-
stret Mahogni. Dette bruges mest som Beklædning, medens det glatte Træ
mange Gange anvendes til massive Arbejder. Man finder det anvendt i
Bureauer, Gange, Døre, Skibskahytter, og ved mange Møbler.
Grundfarven er sammensat af Hvidt, Ghromorange, Okker og Tyrkiskrødt,
eftersom man ønsker lyse, gullige, mørke eller rødbrune Toner. For paa
den simpleste Maade at male det ligeliniede Mahognitræ, stryges Undergrun-
den med en med brændt og ubrændt italiensk Lak fyldt Svamp. Derpaa
anlægges med Piskeren Marven i lige Retning. Derhen over stryges med
Lasurfarve, brændt italiensk Lak og Kasselerbrunt en regelmæssig Tone med
en Svamp, og med Hjørnet af Lasurpenslen anbringes Figurerne stregvis, se
Fig. 3, Tavle XIX, og det hele fordrives.
Det saakaldte Stammahognitræ med en Hjerteaadre males paa følgende
Maade: Efter at Grunden er overskumret med ubrændt og brændt italiensk
Lak, saa at der er efterladt noget Farve paa Fladen, anlægges Hjerteaadrerne
med Anlæggerpenslen. Aadrerne ere efter Træets Styrke og Tykkelse bredere
og smallere; ved Malingen retter man sig efter den Flade, som skal bear-
bejdes.
Vækstaadrernes Hoveder ere afrundede og sjælden fjederagtige, de blive
brede, fyldt og let fordreven, saa at den mørke Side kommer til at ligge paa
Vækstaadren.
Er Vækstaadren anlagt, paasprættes Marven med Kasselerbrunt og brændt
italiensk Lak og fordrives, se Fig. 25 og 26, Tavle VII. Derpaa stryges det
hele med Lasurpenslen, fyldt med brændt italiensk Lak og Kasselerbrunt.
Ved Bøjningerne anbringes Lyset paa bekendt Maade, de ligeliniede Sider
udhules, en Tværmarv anbringes i det ligeliniede Parti og det hele fordrives.
Overlasuringen sker paa beskreven Maade.
4