Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50 —
Plettet Mahognitræ.
Denne Træart forekommer sjælden og vil være de fleste af Læserne ube-
kendt.
Det plettede Mahognitræ efterlaves af Træhandlerne for derved ad kunstig
Vej at forøge Træets Værdi. Pletterne ere sorte og vise sig som ved Ahorn,
dog i større Knastknuder og ere ikke saa talrige. Det ser godt ud i Pana-
ler ved Møbler. Da det blomstrede Træ mest forekommer, byder dette plet-
tede Træ en behagelig Afveksling.
Behandling.
Grunden og det tørste Anlæg sker nøjagtig som ved de to foregaaende Ar-
ter. Herpaa tager man Rodpenslen, som fyldes med Kasselerbrunt og ital.
Lak, for at indlægge Rødderne og Knastknuderne. Disse Knuder ligge stedse
fordelte som ved Ahorn, men ere dog sjældnere; man træffer dem ogsaa
alene uden Rod. Med Fingeren afsprætter man den med fortyndet Farve
fyldte Pensel, Sprætterne opdrives, hvorpaa Marven anlægges som paa tid-
ligere angiven Maade og det hele fordrives.
Vækstaadrene anlægges med Anlæggerpenslen. Disses Hoveder ere runde
og Aadrerne sarte, skønt af bred Form; de udfyldes med sarttonet Farve og
opdrives, hvorved der opstaar en ikke altfor skarp Kant paa Aadrerne. La-
suringen sker paa bekendt Maade; man maa dog passe paa, at man stadig
holder Lasurpenselen i gyngende Revægelse for at kunne fremstille Partierne
efter Ønske, og derpaa, at man anbringer en lysere Tone ved Knastknuderne.
Særlig ved Malingen af dette Træ kommer det an paa Lysvirkningen, og
derfor gør man rigelig Brug af Lasurpenslen Hjørner, se Tavle XXV.
Efter at Fladen er saavidt bearbejdet, kan man ved Duppen, ligesom ved
Ahorn, lade enkelte Partier træde kraftigere frem.
Palisandertræ.
Denne Træart er vel alle vore Læsere bekendt og ofte bleven beundret paa
Grund af Vækstaadrernes Uregelmæssighed og store Forskellighed.
Palisandertræet synes at bestaa af en Hovedstamme og mange tynde Stam-
mer, som ere opvoksede om Hovedstammen og fastsiddende og forenede der-
med som Slyngplanter, hvorved der opstaar en Stamme, som gennemskaaret
viser forskellige i hinanden voksende Hjertestykker, hvoraf enkelte ligne et
skævt afskaaret Kabel.
Disse uregelmæssige Hjertepartier ere for det meste indesluttede af skarpe,
sorte Linier og ikke sjælden af forskellig Farve; det er gullig indtil mørke-
rødt. Sædvanlig er Midterpartiet regelmæssig formet som ved andre Træar-
ter, dog af forskellig Farve.
Grundfarven er forskellig, rød, graarød, blaarød, violetrød o. s. v. Marven
er forholdsvis lysere.
Man antager, at denne Træart først af Hollænderne er bragt til Evropa
fra Cayenne (Vestindien).
Palisandertræet anvendes for Størstedelen til Møbelfabrikation; paa Grund
af sin Haardhed og klanggivende Egenskab bruges den ogsaa meget til Klaverer.
Udsat for Sollys eller fugtig Luft forandrer Palisandertræet sin Farve og
antager en bleg, graa, ubehagelig Tone; af denne Grund er det ikke at an-
befale til udvendigt Brug.