Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

54 — Behandling. Grundfarven er lysegul og sammensættes af Okker og Chromorange. Over denne Undergrund blandes Grundpartierne af følgende Farver: Hvidt, Okker, Chromorange, noget Florentinerlak; Sort og Ultramarin paaføres i lette Strøg og fordrives fint. Derpaa tager man den bekendte femspidsede Pensel, fyl- der den med en Blanding af Okker, Chromorange og noget Florentinerlak og anbringer med Krydsslag, se Fig. 6 og 8, Tavle XXVIII, over Fladen halv- tonede fine Aadrer; med en mørk, tonet Farve, som man faar ved Tilsætning af noget Dodenkop, anlægger man over det første et andet Aadreslag og for- deles i Partier med Maarhaarpenslen og oparbejdes fint. Det hele beduppes nu med Hvidt og fordrives let. Lasuringen sker paa samme Maade som ved foregaaende Marmor, selvføl- gelig med disse tilhørende Farver. Med en flad Lyonerpensel duppes de enkelte Partier endnu en Gang, hist og her anlægges en lille hvid Aadre og det hele fordrives fint. Marmor Gros Martin. Skønt kendt under dette Navn, forveksles det hyppig med det gule spanske Marmor. Behandling. Grundtonen er lilafarvet og bestaar af Hvidt, Dodenkop, Sort og Ultramarin og noget Chromorange. Efter at Grundpartierne ere anlagte, fylder man Maarhaarspenslen med Tyrkiskrødt og oversaaer Fladen med røde Aadrer, som stemme overens i deres Stilling med dem i Griotte d’Italie, d. v. s. Aad- rerne løbe i en Retning og danne uregelmæssige Former og Aabninger som i et Fiskenet. Imellem disse røde Aadrer findes en Mængde smaa graalige og hvide stenagtige Pletter, som anbringes med Duppepenslen efter at det Røde er tørret lidt. Lasuren paa bekendt Maade. Med den lille Lyonerpensel beduppes de gule Partier med Hvidt og Chom- orange; det samme sker ved de røde Aadrer med Tyrkiskrødt; de hvide og graa Pletter duppes med Hvidt og sluttelig anbringss en hvid Krystalplet. Det hele citqueteres med Hvidt og fordrives. Bréche d’Or og1 Bréche d’AIep. Disse Marmorarter have en graagul Grund, der er rigelig besaaet med graa- lige, sorte, røde, rødgule og guldgule Pletter. Det stemmer meget overens med Waulsort-Marmor; dog ere Partierne ikke tegnede saa skarpe og kantede. Man antager, at disse Marmorarter høre til Bréchearterne, da ogsaa disse synes at være skubbede eller rykkede fra Ste- det ved deres Opstaaelse. Grunden og de besaaede Partier, bestaaende af større eller mindre Brokker, danner en meget mangfoldig farvet Blanding. Brokkerne ere atter gennem- krydsede af grove eller fine Aadrer af rødgul, gul og hvid Farve. Bréche d’Or bestaar af mange guldgule, enkelte graa og sorte og nogle røde Brokker. Bréche d’AIep bestaar af ligesaa mange røde, kødfarvede, mørkegule Partier, som ere gennemtrukne af graa og sorte Brokker.