Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

53 Pletter af Lys Farve og vise derved den kantede Karakter som Aadrerne ved Breche Violette, som angivet i det lille nederste Parti, Fig. 4. Behandling- af Tavle XXIII og XXIV. Grundfarve for Siena-Marmor er lysegul og Hvidt, gul Okker og lidt Chromorange. Derpaa stryges Fladen paa den tørre Grund med Hvidt, Sort, Ultramarin, gul Okker, Chromorange og Dodenkop saaledes, at man faar et i Partierne adskilt og i Tonerne fordelt Hele. Grundanlæget maa være meget lyst og de graa Farver maa ikke stryges for meget mellem de gule, da man ellers faar en grøn Farve. Derpaa anlægger man med den store flade Lyonerpensel, fyldt med gul Okker og Chromorange, de mørke gule Partier og af en Blanding af disse Farver og Dodenkop de rødlige eller violetgule Partier saaledes at man an- vender Marmorstregen ved langagtige Partier. Det hele fordrives nu. Ved Hjælp af Sort og Ultramarin anlægges nu de graa Grundaadrer tværs hen over Fladen. Med noget Florentinerlak, Okker og Chromorange an- bringer man de finere violette Aadrer med Maarhaarspenslen. Paa de graa Partier anbringer man mørke Kanter, medens de violetgule Aadrer og Par- tier ved Duppen gives mere Kraft. Tilsidst citqueteres det hele med tynd, hvid Farve, se Fig. 11 osv., Tavle IV, og lader dette tørre. Efter at det hele er godt tørt, lasures det med Marmorlasurpenslen, se Fig. 4, Tavle IV, med gul Okker, Chromorange. Flo- rentinerlak og noget Chromgult, og de anlagte Steder efterarbejdes efter Behov. Som allerede meddelt ved Breche Violette bestaar Lasuringen deri, at den anlagte Flade partivis overstryges med tynd, gennemsigtig Terpentinfarve med Lasurpenslen. De graa Partier lasmes kun lidt. At Marmorstregen og- saa i dette Marmor spiller Hovedrollen, behøves vel ikke at siges; et Blik paa Tavlen vil sige dette tilstrækkeligt. Det er ikke nødvendig at blande Far- verne meget med hinanden; man tager disse tonvis i Penslen, hvorved man bedre faar Skatteringer og kraftig farvede Partier og det hele et frisk Udse- ende, som ved Malingen af Siena-Marmor er en Hovedbetingelse. Det gule Marmor Martin. Dette Marmor har en dyb guldgul Farve, er gennemkrydset af en Mængde fine røde Smaaaadrer, hvorved Fladen har et Udseende, som om det var delt i smaa gule Stykker. Skønt den gule Farve, overfladisk betragtet, synes at bestaa af en Tone, er denne dog delt i foiskellige lysere og mørkere Toner og Hovedaadrerne synes at dele Partierne; man finder guldgule indtil røde, violetfarvede, graa, og grønlige Partier. Naturligvis maa disse Forklaringer ikke opfattes saa- ledes, som om de angik begrænsende Flader, der skal her snarere gives det Indtryk at fremkalde store Felter. Ved de bruddede Steder er dette Mar- mor meget vanskelig at behandle; ved Mejslen brækker det let af ved en- kelte Aadrer, hvorfor det kun anvendes som Forsiringer, som Skorstenskap- per, Penduler o. s. v. Den Pris, der forlanges for denne Marmorart, er høj, hvad der er Tilfælde med alle Marmorarter, hvoraf Bruddene ikke levere det fornødne Kvantum.