Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

— 52 — Marmor ligeledes meget søgt og derfor forholdsvis højt i Pris. Det er be- kendt, at ved Farveskatteringer anvendes den gule Tone altid med Fordel. Paa Grund af sin store Forskellighed i Tegning byder det Maleren megen Frihed i Behandlingen. Undertiden viser det sig i regelmæssige Former, me- dens det atter andre Steder forekomme i de forskelligste Farvetoner. Naar man fordele Partierne rigtig, faar maa et smukt Hele, som foruden stor Mangfoldighed byder Øjet ensartede velgørende Steder. Som bekendt mister det malede hvide Marmor med Tiden sin lyse, hvide Farve, hvorfor det ikke alene her, men ogsaa f. Eks. ved søgrønne og andre Marmorarter anbefales at anvende disse efter det gule Marmor. I ethvert 1 ilfælde maa man passe paa ved ensfarvede eller rolige Marmorarter at an- lægge Forbindings- eller Skillelinier kraftigere, medens man for flerfarvede Marmorarter foretrække ensfarvede Forbindelser. Forklaring- til Tavle XXII, XXIII og- XXIV. Det er overflødig at give saa udførlige Anvisninger for Behandlingen af Siena-Marmor, som vi tidligere have gjort ved de andre Marmorarter. ' Sam- mensætningen al Grundfarven og Anlæget for Siena-Marmor sker nøjagtig paa samme Maade som ved Behandling af Tavle X angivet. Marmorstregen er ogsaa her Hovedsagen; dog ogsaa med Hensyn dertil vise vi tilbage til det den Gang sagte. Det er ikke let at give en Afbildning af Siena-Marmor, uden at man mister det fremtrædende ved den gule Tone; Marmorets Karakter taber ved Frem- stilling i en sammentrængt Flade. Dog er det nødvendig at angive de forskellige forekommende Toner og Farver saa nøjagtig som mulig; derved er enhver sat i Stand til ved om- fangsrige Arbejder at tillade sig den nødvendige Frihed for paa tilfredsstil- lende Maade at udføre det forestillede Malerstykke. Det er vor Hensigt at sammenstille de Farver o. s. v., som forekomme i Arterne eller Afbildningerne; da vi for Siena-Marmoret raade over en hel Tavle, kunne vi behandle denne med stor Udførlighed. Vil man anvende Siena-Marmor ved et større Arbejde, raade vi indtrængende til at male dette regelmæssig, af blide Toner gennemtrukken. Har man f. Eks. en Restaura- tionssal, et Badeværelse eller noget lignende at male, hvor Væggene inddeles i Flader for at male dem Siena-Marmor, anlægger man del øverste Panel, som det er angivet i Fig. 1 og 2, Tavle XXII. Man forestiller sig, at Hovedfarven i Fig. 1 var gul, som hist og her over- gaar fra lyse til mørke Partier; ogsaa de brede Tværodre ere gule og forene sig med de ligeliniede violette Aadrer. De nederste Paneler kan man male møi-kere og gennemkrydset af mørkere Linier, som vises i Fig. 3, Tavle XXII og Tavlerne XXIII og XXIV. Vi raade til paa ingen Maade at anvende mere Tone til en Flade, end vi har anbragt i disse Tavler; man maa betænke, at vi i disse Tavler kun har vist saa mange Farver og Partier, for at man kan betjene sig af disse i alle Tilfælde for at frembringe Forskellighed. De graa Aadrer i Siena-Marmor have for det meste en blød Ulydende mørk Kant, som paa begge Sider aftegne Aadrerne skarpere, som vi have antydet dette i Fig. 4 a. De mørkere Violetaadrer ere ligeledes hyppig forsynede med mørke Yderrande; de mørke Aadrer ere som Regel gennemsaaede med