Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

56 forekomme i St. Remi og Rouge royal. Enkeltvis træffer man store Pletter som ere hvide i Midten, omgivne med graa Kanter. Nu anlægger man Aadrer med graa Farve, og disse gennemskæres atter af møikegule og røde Aadrer (Dodenkop). Derpaa citqueterer man enkel te Par- tier med Chromorange og Okker, andre med Tyrkiskrødt og Florentinerlak som fyldes med Lyonerpenslen og passende Farver. Man maa passe, at Hovedlarven gult stadig er fremherskende og at de røde 1 ai lier stedse ere af dybere Tone; den dybeste Tone opnaar man, naar man Irenistiller Anlægget af Chromorange og Rødt og citqueterer det med Rødt. Enkelte Partier kunne gennemtrækkes ined den femspidsede Pensel i brede Slag med røde Aadrer. Eller Lasuringen, som sker paa almindelig Maade, overduppes Fladen med Hvidt og noget Chromgult og derpaa forsigtig fordreven. Enebærtræ. Enebæi tiæet hører til Naaletræerne og træffes hyppig saavel i kolde som varme Zoner. Det forekommer i forskellige Arter. Dets Vækst og Udvikling er som ved alle Træarter afhængig af Jordbundens Beskaffenhed. Man skelner mellem 2 Hovedarter, den ene forekommer som Busk, den an- den som Træ. Den første har en gennemsnitlig Højde af 2 3 m og sjælden en egentlig Stamme; den vokser almindelig krum og haren ru Bark, medens Træet, der ligeledes har en ru Bark, naar en betydelig Højde og stort Omfang. Da denne 1 ræart kun er lidt almindelig bekendt, meddele vi i det følgende dets Ejendommeligheder. Til Bevis for, at Træet allerede var bekendt blandt de gamle Folkeslag, henvise vi til de gamle Bibelsteder: Ps. 120, Vers 4, og Hjob 30, Vers 4. Træ- kullet, som brændes af Enebærtræet, er langt at foretrække for alle andre læsoiter paa Grund al sin Holdbarhed og Harpikskraft. Enebærtræets Bær anvendes til Midicin, men fortrinsvis dog til Brændevinsfabrikationen. liæet hai en behagelig Lugt og dets Farve ligner efter Zedertræet; dog ligge de smukke Aadrer længere fra hinanden og have mere lukkede Træfa- ser, d. v. s. de ere uden Porer. Det lader sig let forarbejde og angribes sjælden af Orm. Af denne Grund er det underlig, at Enebærtræet i mange Egne er helt ubekendt ved Møbel- iabrikationen; Busk og Træ ere begge stedsegrønne. Som Busk forekommer Enebærtræet mest i de nordlige Lande; den bærer da skarpt tilspidsede smalle Naale og bønnestore Bær, der det første Aar ere grønne og i de føl- gende Aar, naar de blive modne, faa en blaasort Farve. Enebærret som Træ forekommer i Syden, i Europa særlig i det sydlige ^nkiig, Spanien og Italien. Det spanske Enebærtræ naar en stor Højde og Styrke, hvorfor det ogsaa kaldes det spanske Zeder; den bærer hassel nød- detykke sorte Bær; Bladene ligge tæt over hinanden. Del a i i ginske Enebærtræ vokser hyppig i Carolina; det har ikke saa store Bær som ovenfor nævnte. Skønt Enebærtræet endnu forekommer enkelte andie Steder, 1. Eks. paa Barbades og Bermudas Øerne, gælder den spanske .O1,r ,ensL£ns*c °g sværeste og Træet deraf anvendes i Spanien meget til Mø- belfabnkation.