Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 57
Forklaring til Tavle XXV.
Førend vi gaar over til Forklaring og Behandling af Enebærtræet, maa vi
endnu have noget for Øje, som ved Efterligningen af alle Træarter er af
største Vigtighed. Vi mener Lasuringen i Almindelighed. Skønt vi tidligere
nogenlunde udførlig har beskrevet dette, er det dog vor Hensigt atter at komme
tilbage dertil, for ved Afbildninger og dertil hørende Forklaringer at gøre
Fremstillingen endnu tydeligere.
Det er bekendt, at man ofte tilegner sig Vaner, hvorfor man ikke gør sig
Regnskab, og hvorpaa man først bliver opmærksom, naar Tilfældet paa en
eller anden Maade fører os derhen. Saaledes er det ogsaa ved Anstrygen og
Anbringen af Lyseffekterne bleven en Vane at betjene sig af smaa Redskaber;
det er meget nødvendig at henvise Maleren paa, hvor meget han derved for-
hindrer at naa det ønskede Resultat i højeste Fuldendelse. Lasurfarven maa
paastryges med fuld Lasurpensel i de Farver, som passer for det malede Træ.
Er Træet besat med Rod- og Knastpartier, som have en mørkere varm Farve,
anstryges Hovedpar lierne med tilsvarende Farver. Derpaa overstryges de
øvrige Dele med fortyndet Farve, der dog ikke maa være saa tynd, at den
Ilyder bort; det hele holdt saa fugtig som mulig. Denne Bearbejdning maa
ske hurtig og let, da man ellers risikerer at bortviske Aadrerne.
Derpaa holder man Lasurpenslen, hvoraf hver Gang Farven maa være ud-
trykket, som angivet i Fig. 1, Tavle XXV. Denne Holdning er meget let;
med Fingrene kan man give Penslens Haarspidser en saadan Retning, at
man efter Behag kan frembringe hele og halve Lystoner, alt eller det Tryk,
man udøver med Fingerspidserne.
Det, og hvorledes man borttager Farven paa Siderne, hvor den er over-
flødig, have vi allerede tidligere beskreven; ogsaa at Farvetonerne paa Si-
derne ere afhængige af Vækstaadrens Farve. Vi ville nu paa Figuren an-
skueliggøre, hvorledes Penslens Holdning maa være og hvilke Vendinger,
man maa give denne.
Har man Sideflader af faserigt Træ at lasure, kan man med den fulde
Bredde af Lasurpenslen kun borttage Farver paa de Steder, hvor man vil
have Træet af ensartet Farve og uden nogensomhelst malerisk Virkning.
Anbringer man Strøget med fuld Pensel, faar man dette ligesaa bredt, som
Penslen er, Fig. 1. Bedre er det at arbejde kun med Hjørnet af Penslen,
Fig. 2. Man holder Penslen i skæv Retning og bruger ikke mere deraf end
betegnet fra a til b. Man kan paa denne Maade duppende borttage Farverne
i ønsket Retning, som vi viser det i Fig. 3. Er dette da bølgeagtig fordre-
ven, faar man det silkeagtige Udseende, som fordres ved Mahognitræ og for-
skellige andre Træsorter.
Fig. 4 faar man, naar man vender Penslen i modsat Retning og udfører
den samme Bearbejdning. Vil man lasure Aadrerne som Fig. 5, d. v. s. an-
bringe Lyseffekt derpaa, holder man Penslen i modsat Retning som Aadren,
medens de forskellige Farvetoner anlægges tværs derhen over for at kunne
følge de bøjede Linier. Man bruger hertil ogsaa kun den Del af Penslen,
som er angivet i Fig. 2 a og b; derved, at man med Penslen udviger til
højre og venstre, kan man anlægge de brudte Linier, tilsvarende Aadrernes
Krumninger. Ligesom man i Fig. 5 maa rette Penslen efter Aadren, maa
man ogsaa som i Fig. 6 vende den saaledes efter Aadren for at anbringe
Lysvirkningen paa tværs.