ForsideBøgerTræ og Marmormaleri : Pra…- og Kunstindustriskoler

Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

Forfatter: P. van der Burg

År: 1901

Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 119

UDK: 667.67

Noter

Fjerde forbedrede Oplag

Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
85 mulig reven i Valmueolie og tyndet med Terpentin. For hurtigere at tørre tilsætter man noget Siccativ. Man lader denne Farve tørre 3 eller 4 Dage eller endnu længere, førend man anbringer det sidste Strøg, som bestaar af Zinkhvidt, s/4 Dele Valmue- olie og 74 Dele Terpentinolie med lidt Siccativ. For at faa det mat, tilføjer man paa 1 kg. Farve 2 dg. i Terpentin opføst hvidt Voks. Farverne blive, for at frembringe den ønskede Tone, revne saa tykt som muligt ira Linolie. Er det nødvendigt, fordrives Penselstrøgene hurtig. Større Flader skulle altid stryges af to eller tre Mand samtidig og uden Afbrydelse. Ved Bearbejdning af ovenfor beskrevne matte Farver, tilraade vi at prøve Matheden før Brugen. Derved maa man tage Hensyn til Lyset, som falder paa Fladen, og om dette er meget udsat for Støv, Røg og andet Snavs. I sidste Tilfælde er en Tilsætning af 5 dg. Standolie til 1 kgl. Farve at anbe- fale. Maa man male Afdelinger i forskellige Farvetoner, anvender man ved Tillavninger af Farven stadig Valmueolie og paastryger den ikke for svært med en blød, langhaaret Pensel. Ved denne Behandling opnaar man et stærkt, mat Anstrøg, der efter nogen Tids Forløb kan renses med koldt, hvidt Sæbevand og vaskes med klart Vand og Svamp. Skal Vægge eller Lofter forsynes med Ornamenter og Forsiringer, saa tegner man først disse paa Papir. Er Arbejdet omfangsrigt, saa tilraades det at lave en Model i Farver, for at kunne være sikker i sin Sag. Ved Ornamenter paa Lofter og Vægge forstaar man saavel almindelige Anstrøg som ogsaa Malerarbejde af høj Kunstværdi. Som bekendt kunne Loftsornamentskitzer købes; disse passer dog ikke altid, hvorfor man saa selv maa lave Ornamenterne. For at udføre dette nøj- agtig og paa bekvem Maade, inddeler man paa det dertil bestemte Model papir, Ornamentet efter Størrelsen i Kredse og Linier, tegner nøjagtig Halvdelen eller Fjerdeparten, og fører Tegningen over, saa at man kan anlægge Hjørne- og Midterstykke ligelig. Ligesaa bærer man sig ad ved Damaskmønstre, Paketgulve og lignende Arbejder. Den Slags Modelpapir, hvorpaa man kan skære alle Ornamenter, faas i Handelen paa 1—100 m. i Længden og 1,50 m. i Bredden. Man bestryger det med Olie, lidt Terpentin og Voks; naar det er tørt, lægges det nu derpaa, og paa et Stykke Glas skærer man nu Figurerne ud med Lethed. Er dette sket, befæster man Forbilledet paa Loftet med flade Stifter og farver Ornamentet efter de forlangte Farver; paa kort Tid er Ar- bejdet færdigt. De mulige Afbrydelser udfyldes med Haanden med en Pensel. Har man mange af den Slags Afbrydelser, kan man ogsaa lave sig en Model dertil for at komme hurtigere af Sted. Forlanges Ornamenter i forskellige Toner, lysere eller mørkere, udskærer man Forlag til de passende Steder, hvoraf man betjener sig efter Behov. Man sparer paa denne Maade megen lid ved Siden af den fti Behandling med Penslen. Man maa stadig passe, at Farven bliver mat og ikke efter- lader nogle glinsende Steder. Sker dette dog, kunne de fjernes, naar alt er tørt, med Terpentin og noget opføst Voks. Til Forgyldning tager man Mexum. For at være sikker paa, at det binder paa den vaade Grund, tilføjer man Guldfarven nogle Draaber Terpentin. Det er raadeligt at bestryge de Steder, hvor man vil anbringe Guldfarven,