ForsideBøgerTræ og Marmormaleri : Pra…- og Kunstindustriskoler

Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

Forfatter: P. van der Burg

År: 1901

Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 119

UDK: 667.67

Noter

Fjerde forbedrede Oplag

Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
I CO svære Genstande komme til at staa, at anvende en Fernis, der er saa hvid som mulig og kogt af Copal. Ofte ødelægges smukke Anstrøg ved daarlig Fernis. Til Polering af hvide og lyse Marmorarter anbefale vi en Blanding af Pa- paverolie og Zinkhvidt, som tilføjes noget opløst hvidt Voks. Naar dette An- strøg er halvt tørt, fordrives det med en stærk Strygepensel og efter et Par Dages Forløb gnides det saa længe med en linned Klud, til man faar en fin Politurglans. Lofter og Vægge. Et Loft eller en Væg, som flere Aar efter hinanden har været hvidkalket og saaledes er bleven bedækket med et tykt Lag, maa be- handles med megen Omhu. Dersom der ikke ses paa Betalingen, er det bedst helt at fjerne Kalklaget; kan man ikke det, maa man i det mindste fjerne alt det løse. For at undersøge, paa hvilke Steder Kalken er løs, banker man med Fin- geren paa Blærerne og Ujævnhederne, disse afrives med Pimpsten, og derved ser man, om der er flere løse Steder, som man saa fjerner. At borttage Ornamenter fordrer en Stukkatørs øvede Haand, som maa sørge for, aldrig at borttage længere end til det faste Kalklag. Den bekendte Me- thode at indsmøre Ornamenter med tyk, kogt Stivelse og lade tørre hurtig, hvorved Kalklaget springer løst, er et Hjælpemiddel, hvormed man i enkelte Tilfælde kan hjælpe sig med Held. Er nu de løse Steder og Ornamenterne borttagne og de nødvendige Steder afreven med Pimpsten, saa udhugges alle, selv de ubetydeligste Ridser og Skrammer af Grunden. Smaa afbrudte Stykker Ornamenter maa gøres i Stand; større Reparationer af disse maa laves at Stukkatøren. Man trykker et Stykke blødt Ler paa en lignende Figur i Ornamentet og støber denne Aabning fuld med Gibs og afskærer dette saa rent med Kniven som muligt. Derpaa afkradser man Stykket paa Enden, hvor det skal sættes sammen, noget uregelmæssig og forbinder det med en flydende Opløsning af Gibs og Vand. En Time derefter kan man fuldende Reparationen med en Kniv og den følgende Dag med en Blanding af 3/i Dele Linolie og Vi Del Terpentin, navnlig bestryge Sammenføjningerne. Et nyt Loft bestryges første Gang med 2/s Dele Olie og Vs Terpentin. Man tager Terpentin imellem, fordi der undertiden forekommer Steder, som ikke trækker, hvorved de vilde blive glinsende, hvad der vilde være til Skade for de følgende Anstrøg. Medens denne Strygning maa tørre, opløser man Lim i Vand til behørig Tykkelse og blander Kridt med stærk, kogt Olie, ligeledes til en tyk Grød. Naar Limvandet er varmt nok, blander man ligemeget af begge Dele sammen og stryger dermed Revnerne fulde. Denne Blanding er stærk, trækker sig ikke sammen og springer heller ikke. Med Stokfarve, ligesaa lidt som med Gibs, kan man udfylde Revnerne saa godt. Førstnævnte indeholder for meget Olie, bliver for længe blød og vilde senere ved gullige, glinsende Pletter skinne igennem de senere anbragte Farver og blive synlige; Gips vilde trække saaledes sammen, at man dog vilde faa fine Springere ved Siderne af det gamle Arbejde. Med denne Blanding har vi tætte Aabninger paa selv 10 cm., som ere godt fyldte og ikke har efterladt Spor. Derpaa fjernes de smaa Ujævnheder med Plamur, saa at man ved de føl- gende Farvelag ikke mærker noget til de skete Reparationer. Efterat Undergrunden er strøget med Blyhvidtsfarve, stryges herefter med Zinkhvidt. For de sidste Farvelag bruges Zink- eller Snehvidt, saa tykt som