Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
CO
svære Genstande komme til at staa, at anvende en Fernis, der er saa hvid
som mulig og kogt af Copal. Ofte ødelægges smukke Anstrøg ved daarlig Fernis.
Til Polering af hvide og lyse Marmorarter anbefale vi en Blanding af Pa-
paverolie og Zinkhvidt, som tilføjes noget opløst hvidt Voks. Naar dette An-
strøg er halvt tørt, fordrives det med en stærk Strygepensel og efter et Par
Dages Forløb gnides det saa længe med en linned Klud, til man faar en fin
Politurglans.
Lofter og Vægge. Et Loft eller en Væg, som flere Aar efter hinanden har
været hvidkalket og saaledes er bleven bedækket med et tykt Lag, maa be-
handles med megen Omhu. Dersom der ikke ses paa Betalingen, er det
bedst helt at fjerne Kalklaget; kan man ikke det, maa man i det mindste
fjerne alt det løse.
For at undersøge, paa hvilke Steder Kalken er løs, banker man med Fin-
geren paa Blærerne og Ujævnhederne, disse afrives med Pimpsten, og derved
ser man, om der er flere løse Steder, som man saa fjerner.
At borttage Ornamenter fordrer en Stukkatørs øvede Haand, som maa sørge
for, aldrig at borttage længere end til det faste Kalklag. Den bekendte Me-
thode at indsmøre Ornamenter med tyk, kogt Stivelse og lade tørre hurtig,
hvorved Kalklaget springer løst, er et Hjælpemiddel, hvormed man i enkelte
Tilfælde kan hjælpe sig med Held.
Er nu de løse Steder og Ornamenterne borttagne og de nødvendige Steder
afreven med Pimpsten, saa udhugges alle, selv de ubetydeligste Ridser og
Skrammer af Grunden. Smaa afbrudte Stykker Ornamenter maa gøres i
Stand; større Reparationer af disse maa laves at Stukkatøren.
Man trykker et Stykke blødt Ler paa en lignende Figur i Ornamentet og
støber denne Aabning fuld med Gibs og afskærer dette saa rent med Kniven
som muligt. Derpaa afkradser man Stykket paa Enden, hvor det skal sættes
sammen, noget uregelmæssig og forbinder det med en flydende Opløsning af
Gibs og Vand. En Time derefter kan man fuldende Reparationen med en
Kniv og den følgende Dag med en Blanding af 3/i Dele Linolie og Vi Del
Terpentin, navnlig bestryge Sammenføjningerne.
Et nyt Loft bestryges første Gang med 2/s Dele Olie og Vs Terpentin. Man
tager Terpentin imellem, fordi der undertiden forekommer Steder, som ikke
trækker, hvorved de vilde blive glinsende, hvad der vilde være til Skade for
de følgende Anstrøg.
Medens denne Strygning maa tørre, opløser man Lim i Vand til behørig
Tykkelse og blander Kridt med stærk, kogt Olie, ligeledes til en tyk Grød.
Naar Limvandet er varmt nok, blander man ligemeget af begge Dele sammen
og stryger dermed Revnerne fulde. Denne Blanding er stærk, trækker sig
ikke sammen og springer heller ikke. Med Stokfarve, ligesaa lidt som med
Gibs, kan man udfylde Revnerne saa godt. Førstnævnte indeholder for meget
Olie, bliver for længe blød og vilde senere ved gullige, glinsende Pletter
skinne igennem de senere anbragte Farver og blive synlige; Gips vilde trække
saaledes sammen, at man dog vilde faa fine Springere ved Siderne af det
gamle Arbejde. Med denne Blanding har vi tætte Aabninger paa selv 10 cm.,
som ere godt fyldte og ikke har efterladt Spor.
Derpaa fjernes de smaa Ujævnheder med Plamur, saa at man ved de føl-
gende Farvelag ikke mærker noget til de skete Reparationer.
Efterat Undergrunden er strøget med Blyhvidtsfarve, stryges herefter med
Zinkhvidt. For de sidste Farvelag bruges Zink- eller Snehvidt, saa tykt som