Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

w I for beskrevne. Grundningen til Træmaleri tør ikke ske med fuldtud mat Farve; den maa beholde lidt Glans, hvad man opnaar ved at tynde den tyktrevne Farve halvt med Olie, halvt med Terpentin. Er Grunden for mat, arbejder man ikke saa sikkert; men taber ved Skum- ringen Svamp trævler, Anlæggerpenslen glider ikke saa let over Fladen, og de anlagte Vækstaadrer blive ikke siddende saa fast. Vi anbefale ikke at vente saa længe med Anlægget af Træet efter Grundingen, eftersom at Grundfarven, naar den er bleven nogle faa Uger gammel, ikke mere tiltrækker, og man maa da være meget behændig, hvis man ikke ved Lasuringen vil bortviske Aadrene. For at anlægge Egetræ, der i Reglen males i Olie, maa man passe paa, at Grundfarven er haard, for at Grunden ikke skal beskadiges af Læder- kammene. Grundfarven til Træmaleri maa stadig være lys; Maleren kan sagtens faa Træet mørk nok, og desuden bliver saavel Grundfarven som Fernislaget i Tidens Løb mørkere af sig selv. Hvis man ikke passede derpaa, saa vilde Farverne blive mørkere end ved Naturtræ. Ved Marmormalingen er det at foretrække, at Grundfarven ikke er for fed; man tilsætter den passende Terpentin, man arbejder lettere paa mat end paa glinsende Grundfarve. Fernisseringen af malet Træ forekommer daglig; naar man dog har to Gange lasurede Flader at lakere, kan man let stryge Farverne mellem hin- anden, hvorved Arbejdet ødelægges, derfor skal Fernissen aldrig være for tynd; indeholder den for megen Terpentin, saa vil man sikkert stryge Farverne mellem hinanden, da Vandfarven, som er tør, straks forener sig med den tynde Terpentinfernis og ved Udstrygningen med Penslen bevæger sig fra Stedet. Helst tager man Fernis af almindelig Tykkelse, paastryger den let og regel- mæssig uden derved at bruge Hovedet af Penslen. Efter at man har paastrøget Grundlakken, er det raadeligst at vente et Par Dage før man lakerer og polerer. Endnu bedre vilde det være, om man kunde vente to eller tre Maaneder, indtil Grundfarven og Grundlakken var fuldstændig tør. Det er en Kendsgerning, at Overlakken faar en holdbarere Glans, naar man lader Arbejdet staa i længere Tid. Ogsaa Priserne for disse Arbejder rette sig efter særegne, hovedsaglig stedlige Forhold. Reparations- arbejde fordrer som Regel den samme Ulejlighed som nyt Arbejde; førend den gamle Fernis er afkradset eller afsleben, Fladen atter gjort glat o. s. v. har man mange Gange mere Ulejlighed, end naar man begynder paa helt nyt Træ. Prisen for Marmormaleri kan være den samme som for Træmaleri. For- langer man linere Politur, saa maa det dog beregnes højere derefter. Fernisseringen af malet Marmor er meget forskellig fra Træets. Træarterne ere med faa Undtagelser gullige eller have en gul Undergrund. Snedkernes Politur giver Træet en gul Tone. Hvide Træarter, som Ahorn, Sølvtræ o. s. v., stryges med Politur. Marmorarterne ere, skønt mange af dem ere af mørk Farve, for det meste gennemtrukne af hvide Aadrer og Pletter, hvorfor Fernissen vil have Indfly- delse paa den naturlige Farve. Af disse Grunde anvender man bedst til Po- litur en hvid Marmorlak. Naar man polerer godt glat, saa skader det ikke Arbejdet, om ogsaa mange Steder Farvelaget rives af. Man lægger da atter en tynd Fernis over, hvorved Marmoret faar tilstrækkelig Glans. Man maa stadig sørge for ved Polering af Kaminindfatninger, paa hvilke ofte temmelig