Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 82
Eftergrundfarven paastryges sparsomt og fordrives glat. Porcellænsfarve til-
beredes paa følgende Maade: Reven Zinkhvidt, 1/a Standolie, 2/s Terpentin.
For Anstrøg, som senere er udsat for lidt Sollys, tilsættes den første Grund-
farve paa 1 kg. 3/io Dele Standolie og 2/io Dele Porcellænsfarve, bringes til
stærk Fernistykkelse og forarbejdes med en blød eller noget brugt Pensel.
Til Overlakeringen, som sker den følgende Dag, tager man paa 1 kg.
Zinkhvidtsfarve, 3/io Standolie og 7/io Porcellænslak, ligeledes paa stærk Fer-
nistykkelse.
Grundlakken maa ligesaavel som den sidste Lak paastryges regelmæssig og
ikke for tyndt saa at ingen Strøg blive tilbage.
Som ved Fernisseringen er det ogsaa her nødvendigt at fordrive sidste Gang.
Til alle Arbejder, som ere stærkt udsatte for Sollysset, bruger man som
Grundlak 3/io Dele Standolie, 2/io Del Porcellænslak paa 1 Kg. Hvidt, til Over-
lak 6/io Dele Standolie, 2/io Del Porcellænslak paa 1 Kg., hvilke Blandinger
forarbejdes som ovenfor beskreven. Denne Farve bliver ogsaa hvid og glin-
ser stærkt, skønt den paa de Steder, som ere mindre udsatte for Lyset, hur-
tigere bliver gul end som ovennævnte Farve. For øvrigt forarbejdes den
noget sværere og tilsættes noget Siccativ. Er Farven gammel blandet, saa
tørrer den hurtig nok.
Man kan ogsaa bruge denne Farve til en Gangs Lakering, saa maa den
forarbejdes saa tyk som mulig med en stiv Pensel. Porcellænsfarver, som
maa stryges 2 Gange ovenpaa hinanden, paastryger man med den samme
Pensel, der bliver brugt til Fernissering; man maa dog passe paa, at den er
ren til Paneler og Rande; til Lister o. s. V. kan man ogsaa bruge en anden Pensel.
Forlanges Strygningen i forskellige Farver, retter Prisen sig naturligvis og-
saa derefter. For Arbejde, der med Hensyn til Tone o. s. v. skal være af
fortrinlig Beskaffenhed, er Prisberegningen ofte vanskelig. Den er afhængig
af Valget af Farven, de ønskede Forandringer og Forholdene, hvorunder man
arbejder. Af Farven gaar ved Af hæl den og Gennemsien ogsaa meget tabt
og den dertil anvendte Tid maa ogsaa tages i Betragtning o. s. v. Forøvrigt
fordrer den Slags Arbejder øvede og dygtige Malere.
Undertiden gør man den ubehagelig Opdagelse, at Lakfarven klæber,' og
det paa Steder, hvor det ikke taales. God Standoliefarve tørrer altid haardt
nok. Skal den Slags Arbejder stryges hvide eller lysegraa, saa bliver Stand-
oliefarve ikke hvid eller lys nok. Af Erfaring er det noksom bekendt, at
lidt god, hvid Marmorlak blandet med Porcellænsfarven har tørret haardt
uden at klæbe. Det simpleste i lignende Tilfælde er at male Træets Overside
mat, hvorved Klæbningen fuldstændig forhindres.
Vil man bevare et Stykke Møbel for ikke at klæbe, overstyger man det
med en fin Svamp med en Blanding af 2/s Vand og 1/s Eddike de betræf-
fende Steder med et tyndt Lag. Derved forhindres fuldstændig Klæbningen,
uden at det skader Glansen; man maa vogte sig for at bruge for meget Æg-
gehvide, da Farven derved springer.
Ovenfor behandlede Porcellæn- og Standoliefarver ere af holdbar Glans
og kunne pudses. Dertil tager man koldt, hvidt Sæbevand og en blød Svamp,
for at indsæbe Fladen; derpaa maa man øjeblikkelig med en Svamp fjerne
Sæbevandet og tørre med Skindet. Porcellænsfarven taaler ikke saa godt
Sæbe som Standoliefarve; derfor maa Sæbevandet ikke gøres for stærkt.
Grunding og Fernissering af forskellige Træ- og Marmorsorter. Grundingen
og Slibningen af disse Anstrøg stemmer i Hovedsagen overens med de oven-