ForsideBøgerTræ og Marmormaleri : Pra…- og Kunstindustriskoler

Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

Forfatter: P. van der Burg

År: 1901

Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 119

UDK: 667.67

Noter

Fjerde forbedrede Oplag

Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
— 82 Eftergrundfarven paastryges sparsomt og fordrives glat. Porcellænsfarve til- beredes paa følgende Maade: Reven Zinkhvidt, 1/a Standolie, 2/s Terpentin. For Anstrøg, som senere er udsat for lidt Sollys, tilsættes den første Grund- farve paa 1 kg. 3/io Dele Standolie og 2/io Dele Porcellænsfarve, bringes til stærk Fernistykkelse og forarbejdes med en blød eller noget brugt Pensel. Til Overlakeringen, som sker den følgende Dag, tager man paa 1 kg. Zinkhvidtsfarve, 3/io Standolie og 7/io Porcellænslak, ligeledes paa stærk Fer- nistykkelse. Grundlakken maa ligesaavel som den sidste Lak paastryges regelmæssig og ikke for tyndt saa at ingen Strøg blive tilbage. Som ved Fernisseringen er det ogsaa her nødvendigt at fordrive sidste Gang. Til alle Arbejder, som ere stærkt udsatte for Sollysset, bruger man som Grundlak 3/io Dele Standolie, 2/io Del Porcellænslak paa 1 Kg. Hvidt, til Over- lak 6/io Dele Standolie, 2/io Del Porcellænslak paa 1 Kg., hvilke Blandinger forarbejdes som ovenfor beskreven. Denne Farve bliver ogsaa hvid og glin- ser stærkt, skønt den paa de Steder, som ere mindre udsatte for Lyset, hur- tigere bliver gul end som ovennævnte Farve. For øvrigt forarbejdes den noget sværere og tilsættes noget Siccativ. Er Farven gammel blandet, saa tørrer den hurtig nok. Man kan ogsaa bruge denne Farve til en Gangs Lakering, saa maa den forarbejdes saa tyk som mulig med en stiv Pensel. Porcellænsfarver, som maa stryges 2 Gange ovenpaa hinanden, paastryger man med den samme Pensel, der bliver brugt til Fernissering; man maa dog passe paa, at den er ren til Paneler og Rande; til Lister o. s. V. kan man ogsaa bruge en anden Pensel. Forlanges Strygningen i forskellige Farver, retter Prisen sig naturligvis og- saa derefter. For Arbejde, der med Hensyn til Tone o. s. v. skal være af fortrinlig Beskaffenhed, er Prisberegningen ofte vanskelig. Den er afhængig af Valget af Farven, de ønskede Forandringer og Forholdene, hvorunder man arbejder. Af Farven gaar ved Af hæl den og Gennemsien ogsaa meget tabt og den dertil anvendte Tid maa ogsaa tages i Betragtning o. s. v. Forøvrigt fordrer den Slags Arbejder øvede og dygtige Malere. Undertiden gør man den ubehagelig Opdagelse, at Lakfarven klæber,' og det paa Steder, hvor det ikke taales. God Standoliefarve tørrer altid haardt nok. Skal den Slags Arbejder stryges hvide eller lysegraa, saa bliver Stand- oliefarve ikke hvid eller lys nok. Af Erfaring er det noksom bekendt, at lidt god, hvid Marmorlak blandet med Porcellænsfarven har tørret haardt uden at klæbe. Det simpleste i lignende Tilfælde er at male Træets Overside mat, hvorved Klæbningen fuldstændig forhindres. Vil man bevare et Stykke Møbel for ikke at klæbe, overstyger man det med en fin Svamp med en Blanding af 2/s Vand og 1/s Eddike de betræf- fende Steder med et tyndt Lag. Derved forhindres fuldstændig Klæbningen, uden at det skader Glansen; man maa vogte sig for at bruge for meget Æg- gehvide, da Farven derved springer. Ovenfor behandlede Porcellæn- og Standoliefarver ere af holdbar Glans og kunne pudses. Dertil tager man koldt, hvidt Sæbevand og en blød Svamp, for at indsæbe Fladen; derpaa maa man øjeblikkelig med en Svamp fjerne Sæbevandet og tørre med Skindet. Porcellænsfarven taaler ikke saa godt Sæbe som Standoliefarve; derfor maa Sæbevandet ikke gøres for stærkt. Grunding og Fernissering af forskellige Træ- og Marmorsorter. Grundingen og Slibningen af disse Anstrøg stemmer i Hovedsagen overens med de oven-