Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81 —
og Terpentin som Strygeplamur og senere hen med Vand og en fin Pimpsten
at rive Fladen glat.
Gammelt, blæret Arbejde er det fornuftigst at brænde af i Stedet for at
fjerne Farven med Lud; paa den angivne Maade fjernes Fedtbestanddele og
»Fugtighed grundigere. Ved Lister, udskaaret Værk o. s. v. er det bedre at
aftage Farven med Lud. Afbrændingen sker, idet man ved Hjælp af en
Brand ofte søger at opvarme Farven og afkradse den i blød Tilstand med
en stump Kniv, hvorved man naturligvis maa passe paa, at man ikke øde-
lægger Træet. Vil man fjerne det gamle Farvelag med Lud, saa smører man
Fladen ind med Lud, opløser dermed Farven og afvisker den med varmt
Vand. Man maa dog sørge for at fjerne den tilbageblevne Lud af Træet,
idet man stryger Kalk over den rensede Flade, som man lader tørrer og der-
efter afgnider, hvad man gentager indtil Luden er helt fjernet. Ved Vand og
Vio Vitriol kan man fastsætte den muligvis tilbageblevne Lud. Tilsidst lader
man det hele tørre saa godt som muligt, førend man gaar videre med Ar-
bejdet. Ved alt Arbejde er det absolut nødvendigt at fjerne løs Farve eller
Blærer, at efterstryge disse Steder og stoppe mulige Aabninger.
Desværre glemmer man hyppig denne Forskrift, navnlig ved Strygning af
Vinduesrammer, saa at den gamle, ja selv løs Farve ikke fjernes tilstrækkelig.
Det er at anbefale at gøre dette med en skarp Kniv eller Mejsel og lukke
Aabningerne med Stokfarve, førend det ny Lag stryges paa.
Derved forhindrer man, at der i smukke Værelser paa Vindusrammerne
sidder brede Farveran de, som ere strøgne over Glasset. Det sædvanlige Grund-
anstrøg tør ikke være for fedt og den næste Farve skulde gøres mere brug-
bar ved Tilføjelse af noget Standolie, ogsaa kaldet Kunstolie. Denne Efter-
farve tør ikke være mere fortyndet end nødvendig for at opnaa et regelmæs-
sig og dækkende Anstrøg; i andre Tilfælde vilde Farven kirre og svinde,
især ved varmt Vejr.
Prisen for de forskellige Arbejder retter sig naturligvis efter Forholdene;
enhver Maler vil i Praksis efter Materialforb ruget og den passende Arbejds-
løn let angive den rigtige Pris.
Saafremt det drejer sig om Standoliefarve, saa tilraade vi at bruge gam-
mel Farve. Bestaar denne af Linolie og Zinkhvidt med Vi o Del Standolie
til 1 kg. Farve eller Zinkfarve udelukkende paa 2/a Dele Standolie og Vs Del
Terpentinolie, saa anbefales det, for med denne Farve stadig at opnaa en
holdbar Glans og hurtig Tørring, at tilberede en større Mængde deraf, som
man kan anvende i et længere Tidsrum, indtil 1 Aar. Tørringen kan man
endnu befordre lidt ved Tilsætning af nogle Draaber Borsyre Mangans, opløst
i Terpentin. Man maa ved linere Arbejder sørge for, at det sidste Grund-
anstrøg bestaar af Zinkhvidt, som er behørig tyndet med Terpentin, og at
hver Gangs Strygning afslibes tilstrækkelig med Sandpapir og behandles ren-
lig ved Bortfjernelse af muligt Støv.
Ligeledes forholder det sig, naar man stryger med Porcellainslak; man
maa sørge for, at alt er godt renset, afslebet og afstøvet. Ofte kan man
ikke regne ud, hvoraf de sandede og ujævne Flader kommer, som vise sig
ved Lakerarbejde. Dog kun, hvor man fra Begyndelsen af Arbejdet afsliber
godt og fjerner Støvet helt og holdent, lader Farven gaa gennem en Si af
Flonel, kan man undgaa dette Onde.
Af ikke ringe Vigtighed er Plamuren og Grundingen; for at levere smukt
Arbejde fordres et godt fladt Plamurlag. Dette maa slibes godt i Farven og
6