Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

I o oo I som Stokplamur. Pibelersplamur er ligesaa godt, mindre kostbart og lettere at anvende. For glatte Arbejder egner den sig fortræffelig, da den let lader sig slibe. Man tager renset Pibeler, der slaaet i Stykker, opløst i kogende Vand giver en sejg Masse. Saa blander man Vs Blyhvidt, Vs Mineralhvidt med kogt Olie til Strygefarves Tykkelse, tilsætter denne Blanding Vr af det op- løste Pibeler og blander det hele godt mellem hinanden. Denne Plamur egner sig til Slibning med Vand, som ogsaa til at slibe glat i Farven. Til almindeligt Arbejde tilsætter man mere Pibeler og sliber med tør Pimpsten. Af den samme Blanding betjener man sig ved Arbejder i det Frie. Den af Vognfabrikanter anvendte Plamur — kaldet Strygeplamur — stryges ud med en Pensel. Hertil tilsættes Pibeleret noget mere Vand og Mineral- og Blyhvidtet mere Olie, til man faar den behørige tynde Tilstand. Til denne Plamur bruger man ukogt Linolie. Ved Brugen tilsætter man Blandingen en Dosis Olieekstrakt og som Farve noget Sort eller anden Farve. Man stryger 2 eller 3 Lag dermed, hvoraf hvert maa være godt tørt, og afsliber derefter med Vand og Slibesten. Pibeleret tilføjes Plamuren, fordi den let binder; Olie og Blyhvidt forhøjer Bindekraften og forhindrer Indfaldningen; Mineralhvidt giver det Haardhed og hele Blandingen forhindrer, at Pimpestenen klæber ved. Man maa ved Afslibningen med Vand sørge for, at Fladen kun gøres vaad i Afdelinger, som man bearbejder, og ved Slibningen af Farven arbejder man rask og opmærksomt; da der ellers dannes Striber. Plamur til Udfylden af Ridser paa Lofter behandle vi nedenunder. Som Plamur for Gangdøre anbefale vi Brugen af Vognplamur. Saavel Arbejderne i det Fri som indvendig i Bygningen fordrer opmærksom Behandling. Anses Malerarbejdet nærmest som Pynt, saa tjener det dog som Middel til at af- holde Fugtighed og bevare Træet: Som en Bedækning, der skal skærme for Luft og Vand. En stor Plage ved Arbejder i det Fri er Blæringen og Springningen af Lakken eller Fernissen, hvortil der er forskellige Aarsager, Fugtighed eller fede Bestanddele som Træet indeholder, trækkes frem af Solen; paa lede eller bløde Farvelag, paa en haard Undergrund, der dækkes ved et hurtigt an- bragt Fernislag, fremkalder stærk Solskin Blærer. Den virkelige Aarsag kan man se, naar man gennemstikker Blæren; i nogle Tilfælde er denne fyldt med Vand, i andre med Luft eller Gas. Man har søgt at udgrunde de forskellige Aarsager, hvorved Blæringen op- staar. Undertiden forklares Aarsagen til Springningen og Kirringen af Fer- nissens Kvalitet eller Behandling. Enten duer den ikke til det Brug, hvortil den er anvendt, eller Maleren paastryger den ikke paa rette Maade. Er Grunden for fed eller oliet, saa vil Fernissen under Luftens Indflydelse stadig udvides og trække sig sammen og viser da Tilbøjelighed til Springen. Af denne Grund er det at tilraade, ikke at gøre Strygningen paa Palmur for fed. Naar man stryger Træ, særlig Egetræ, første Gang med Farve, som næsten udelukkende er lavet af kogt Olie, saa vil man stedse erfare skadelige Følger; det samme viser sig, naar man stryger de forskellige Lag Farve for fedt og frisk oven paa hinanden. Vi kunne af Erfaring kun anbefale at behandle de Sider af Dørene, som ere udsatte for den frie Luft, med brun Okker, der er blandet med raa Linolie