Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

I o I Det første Arbejde i en ny Bygning er Mønniemalingen af Jernet og Grundingen af Træet. Mønniering af Jern. Malere have ofte klaget over, at Jernet efter kort Tids Forløb har begyndt at ruste, skønt det var overstrøget med et godt Lag Mønnie eller Jernmønnie. Med Hensyn til Behandling af Jernet, som skal beskyttes, lader meget sig dog forbedre, og disse Forbedringer, selv om de ville have Vanskeligheder tilfølge, vilde kunne anvendes godt. Bliver Støbe- og Smedejern strøget før det bliver udsat for Vejrets og Luftens Indflydelse, saa vil det sjælden ske, at det ruster under Farven, saa at der kommer skælagtige Forhøjninger, som senere falde af. At forhindre dette er ikke Malerens Opgave, der kun har at paastryge Farve udenpaa; dertil anvender han bedst og i Reglen Jernmønnie. Det vil være at ønske, om Jernet i Jernstøberier eller Smedeværksteder endnu i varm Tilstand blev dyppet i Linolie eller dækket med et Lag Mønnie. Grunding af nyt Træ. Nyt Træ, særlig Døre og saadanne Træarter, som ere udsatte for Indflydelse af fugtig Luft og af denne Grund kaste sig eller svinde, er det særlig at tilraade, saa hurtig som mulig at dække med et godt Farvelag. I Reglen tænkes her for lidt paa det Støv og Smuds, som dækker Træet. Denne Ulempe foraarsager den opmærksomme Arbejder den Ulejlighed, at maatte fjerne de urene Bestanddele senere, da der ellers ved Spartling og Slibning ville opstaa en sandet Flade, som man havde kunnet undgaa fra Begyndelsen af. Til Grunding af nye Arbejder anbefales Zink- og Blyhvidt (tilføjet noget Okker). Farven maa være blandet halv at kogt og halv af raa Linolie, saa at man kan stryge Fladerne med et tyndt Lag. Ofte viser sig efter Forløbet af nogen Tid paa omhyggelig udført Arbejde Ujævnheder ved Knasterne ved Fremkomsten af Harpiksen. Fordrer dette Hjælp, saa udhuler man Kna- sterne med en lille skarp Mejsel til en vis Dybde, bestryger dem med et tykt Lag Lim, hvorved Fedtbestanddelene i Harpiksen ikke mere kunne trænge igennem. Med Spartlfarve jævner man Hulingen og gør Fladen fuldstændig jævn. En Opløsning af Schellak i Spiritus gør samme Tjeneste. Er Bygningen færdig, indsættes Vinduerne. Som bekendt bruger man til Ydersiden af Træet stærk Stokfarve, som er tillavet med Vs kogt Linolie. Er Stokfarven for slap, ikke godt blandet, eller mættet for meget med kogt Olie, saa ruller den og er vanskelig at forarbejde. Ved Indsætning af Ruderne maa man frem for alt sørge for, at den konvexe Side kommer til at ligge udefter; for liggende Vinduer, ved Overlys o. s. v., er det bedre at lægge den hule Side af Glasset opefter, hvorved Regnvandet samler sig paa Rudens Midte, medens det i modsat Fald vil løbe ned til Randen og trænge gennem den ringeste Aabning. Hvorledes man laver Stokfarve er bekendt. For at lave god Stokfarve til Tætning af Gulve anbefales at tilføje den sædvanlige Mængde 1/s siet Aske, hvorved man faar en Dejg, der hurtig bliver overordentlig haard. Billig, meget hvid Stokfarve faar man, naar Olien først tilsættes Sæbe- vand, hvorefter der til denne Blanding tilsættes Kridt. I Stedet for den rene Olie kan man ogsaa anvende Olieaffald, som kan faas paa alle Oliemøller. Plamur, lige saa gammel som Stokfarve, har i den sidste Tid undergaaei mange Forandringer. Blyhvidtplamur har udtjent og bruges kun nu og da