Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 78 -
Partier. Derpaa tog man to 12 cm. store Pensler, hvoraf den ene var fyldt
med Sort, den anden med lysegraa Farve. Med disse Pensler anlagdes sam-
tidig Aadrepartierne og de graa Pletter, og det hele fordreven fint.
Efter at Anlægget var tørt, blev det overstrøget med en meget tynd Fernis;
naar det Lag var tørt, blev ved Hjælp af en Stump Pensel og en Andefjer
de enkelte Partier bearbejdet og duppet med tynd, hvid Farve.
At den ovenfor beskrevne Methode er meget hensigtsmæssig og ogsaa
endnu til Dags arves, vil enhver Maler gerne indrømme os. Det er en Kends-
gerning, at vi har set Marmorimitation efter ovennævnte Methode udført for
over 60 Aar siden, som rolig kan kappes med det Marmor, som males nu
til Dags.
En temmelig bekendt Methode, som vi dog ikke kunne anbefale, bestaar
deri, paa lysegraa Grund at stryge lidt med tynd, sort Farve, saa at ind-
sprætte Pletterne og at fernisere Fladen efter at den er tør. Derefter anbringer
man Aadrepartierne med tynd, hvid Farve.
Efter vore Erfaringer er følgende Methode den mest anbefalelsesværdige
for at opnaa hurtigt og godt Arbejde: Paa en lysegraa, besaaet, hvid Under-
grund duppes mod Duppepenslen eller en meget grov Svamp med mørkegraa
Farve saaledes, at der bliver Aabninger tilbage, som forestille de hvide Pletter
og Aadrer. Hist og her anbringes graa Toner, og halvtørt forbindes de for-
skellige Steder nogenlunde eller de ligeliniede Aadrer afbrydes. Det hele
overduppes med tynd, sort Farve, lasures og de hvide Steder bearbejdes.
Den Methode, som vi mest bruge, er følgende: Den tørre Undergrund er
sort; den stryges og duppes med Terpentin og noget Hvidt med den fem-
spidsede Pensel. Ved Hjælp af Maarhaarspenslen med Hvidt, Sort og noget
Ultramarin anlægges Partierne, hvorimellem der ved Hjælp af Lyonerpenslen
med Hvidt, Sort, noget Okker, Tyrkiskrødt eller Dodenkop anbringes de graa
Pletter, og derpaa fordrives det aflange lint. Vi gør gentagende opmærksom
paa, at Fordrivningen maa ske meget let, for ikke at forandre Farverne, men
dog at skaffere Randene og Kanterne. Naar Anlæget er tørt, lasures og
duppes Fladen med Sort og Ultramarin for at faa den ønskede Dybde i
Aadrerne. Derpaa bearbejdes Mellemtonerne og Aadrerne efter Behov.
Hermed antage vi tilstrækkeligt at have beskrevet de brugeligste Træ- og
Marmorarter. For at beskrive alle bestaaende Træ- og Marmorarter vilde
den os tilladte Plads ikke slaa til, vi tro dog at være berettigede til den
Antagelse, at vor Læser kan komme ud af det med de her beskrevne Arter,
og vi udtale det Haab og Ønske, at vore Methoder kunne udføres godt i
Praksis.
Bemærkninger om Malerkunsten i Almindelighed.
Disse Bemærkninger ville vel nok for mange Læsere synes af ringe Betyd-
ning, hovedsagelig af den Grund, at der i en Afhandling om Malerkunsten
maa behandles mange Ting, som ere almindelig bekendte.
Da vi dog har sat os den Opgave, at omtale Maleriet fra den første Be-
gyndelse til den højeste Fuldendelse og dertil tillige Ejendommeligheder,
som ikke forekommer hver Dag, saa vil mange maaske erfare noget, som
kunde være ham til Nytte i Praksis.