ForsideBøgerTræ og Marmormaleri : Pra…- og Kunstindustriskoler

Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

Forfatter: P. van der Burg

År: 1901

Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 119

UDK: 667.67

Noter

Fjerde forbedrede Oplag

Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
- 78 - Partier. Derpaa tog man to 12 cm. store Pensler, hvoraf den ene var fyldt med Sort, den anden med lysegraa Farve. Med disse Pensler anlagdes sam- tidig Aadrepartierne og de graa Pletter, og det hele fordreven fint. Efter at Anlægget var tørt, blev det overstrøget med en meget tynd Fernis; naar det Lag var tørt, blev ved Hjælp af en Stump Pensel og en Andefjer de enkelte Partier bearbejdet og duppet med tynd, hvid Farve. At den ovenfor beskrevne Methode er meget hensigtsmæssig og ogsaa endnu til Dags arves, vil enhver Maler gerne indrømme os. Det er en Kends- gerning, at vi har set Marmorimitation efter ovennævnte Methode udført for over 60 Aar siden, som rolig kan kappes med det Marmor, som males nu til Dags. En temmelig bekendt Methode, som vi dog ikke kunne anbefale, bestaar deri, paa lysegraa Grund at stryge lidt med tynd, sort Farve, saa at ind- sprætte Pletterne og at fernisere Fladen efter at den er tør. Derefter anbringer man Aadrepartierne med tynd, hvid Farve. Efter vore Erfaringer er følgende Methode den mest anbefalelsesværdige for at opnaa hurtigt og godt Arbejde: Paa en lysegraa, besaaet, hvid Under- grund duppes mod Duppepenslen eller en meget grov Svamp med mørkegraa Farve saaledes, at der bliver Aabninger tilbage, som forestille de hvide Pletter og Aadrer. Hist og her anbringes graa Toner, og halvtørt forbindes de for- skellige Steder nogenlunde eller de ligeliniede Aadrer afbrydes. Det hele overduppes med tynd, sort Farve, lasures og de hvide Steder bearbejdes. Den Methode, som vi mest bruge, er følgende: Den tørre Undergrund er sort; den stryges og duppes med Terpentin og noget Hvidt med den fem- spidsede Pensel. Ved Hjælp af Maarhaarspenslen med Hvidt, Sort og noget Ultramarin anlægges Partierne, hvorimellem der ved Hjælp af Lyonerpenslen med Hvidt, Sort, noget Okker, Tyrkiskrødt eller Dodenkop anbringes de graa Pletter, og derpaa fordrives det aflange lint. Vi gør gentagende opmærksom paa, at Fordrivningen maa ske meget let, for ikke at forandre Farverne, men dog at skaffere Randene og Kanterne. Naar Anlæget er tørt, lasures og duppes Fladen med Sort og Ultramarin for at faa den ønskede Dybde i Aadrerne. Derpaa bearbejdes Mellemtonerne og Aadrerne efter Behov. Hermed antage vi tilstrækkeligt at have beskrevet de brugeligste Træ- og Marmorarter. For at beskrive alle bestaaende Træ- og Marmorarter vilde den os tilladte Plads ikke slaa til, vi tro dog at være berettigede til den Antagelse, at vor Læser kan komme ud af det med de her beskrevne Arter, og vi udtale det Haab og Ønske, at vore Methoder kunne udføres godt i Praksis. Bemærkninger om Malerkunsten i Almindelighed. Disse Bemærkninger ville vel nok for mange Læsere synes af ringe Betyd- ning, hovedsagelig af den Grund, at der i en Afhandling om Malerkunsten maa behandles mange Ting, som ere almindelig bekendte. Da vi dog har sat os den Opgave, at omtale Maleriet fra den første Be- gyndelse til den højeste Fuldendelse og dertil tillige Ejendommeligheder, som ikke forekommer hver Dag, saa vil mange maaske erfare noget, som kunde være ham til Nytte i Praksis.