Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

— 77 — For lettere at arbejde, blander man først en lys guldgul Hovedfarve af lysegult Okker, Orange og noget Chromgult, eftersom Skatteringen ønskes. Saa tager man ublandet i Penslen, Hvidt, saa Gult, tilsidst Okker og paa Spidsen af Penslen noget Dodenkop, hvormed Aadrerne og Partierne anlægges. Ere de gule Aadrer anlagte, fylder man den flade Lyonerpensel med noget Anlæggerfarve, som man tilføjer noget Sort, hvormed Farven faar en graa- hvid Tone; hermed indføres de graa Pletter mellem Hovedaadrene og andre duppes. Saa tager man lysegraa Farve, for dermed at anlægge de haarfine Aadrer, som sædvanlig føbe tværs over Fladen. Efter at Anlægget er tørt, udføres Lasuringen paa bekendt Maade. Tilsidst bearbejdes Aadrerne i de bestaaende Farver eller duppes, og det hele for- drives fint. Blaa belgisk Marmor. Dette Marmor hører ikke til de fine eller dyre Arter og anvendes til Søjler, Borpplader o. s. v. Det har en sortgraa Grund, gennemkrydset af hvide Aadrer, som tage en bestemt Retning i ligeliniet Form, ligesom ved hvidt Marmor. Mellem de graahvide, ofte ogsaa mælkehvide Aadrer, finder man graa Pletter, som tage de samme Retninger som Aadrerne. Undertiden ere Pletterne forbundne med Aadrerne. Behandling. Over den tørre, sorte Undergrund bliver ved Hjælp af Matmorlasurpenslen, fyldt med Hvidt, Fladen strøget i Afdelinger. Med den femspidsede Pensel anlægges Grundaadrene med tynd Farve, der er tilføjet noget Sort og Ultramarin, hvorpaa de hovedsageligste Aadrer ind- lægges med Maarhaarspenslen. Der imellem anbringer man de graa Pletter og Partier og fordriver det hele. Efterat Anlægget er tørt, duppes Fladen med tynd, sort Farve og de hvide Aadrer bearbejdes. St. Anna-Marmor. Belgien leverer foruden mange andre ogsaa det almindelig bekendte St. Anna-Marmor, opkaldt efter Stedet, i hvis Omegn det er funden. Det er af mørkegraa Farve med graa Pletter og gennemkrydset af hvidgraa Aadrer; den anvendes hovedsagelig til Bygninger. Dette Marmor er meget stærkt og har en stor Bærekraft; bliver det godt beskyttet, har Luft og Vejr kun forholdsvis lidt Indflydelse paa det, men dette til Trods, anvendes det kun lidt i fri Luft. Aadrepartierne i dette Marmor giver det en særegen Karakter; de ere for det meste brudformede og vise uregelmæssige Pletter og Steder, som giver Marmoret et smukt Ud- seende. Sjælden finder man i dette Marmor kraftige gennemløbende Aadrer. Behandling. De forskellige Maader at male dette Marmor paa, tvinge os til at frem- stille en udførlig Bearbejdelse. Aarsagen hertil ligger i, at St. Anna-Marmor længe er efterlignet af Malerne, og der er anvendt mange Methoder for at opnaa Naturlighed. Den ældste os kendte Methode er følgende: Grundfarven var lysegraa, derover strøges med kraftige Strøg temmelig mørkt graat. Derpaa anlagdes med en Svamp, fyldt med en næsten sort Farve, en Slags saaet Grund i