Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

Breche de Fair. Ogsaa dette Marmor er som det før behandlede et Brudmarmor og viser de samme Ejendommeligheder. Undergrunden er graa i forskellige Toner, guldgraa, rødgraa til hvidgraa. I denne Undergrund ligge Brokkern af sorte, graa, gullig og rødlig Farve, hvorved dog ogsaa forekommer hvide, krystalklare Stykker og Aadrer. Sorte Brokker forekomme kun sparsomt og ere smaa; graa derimod er meget hyp- pige og danne Flertallet. Mellem disse visse sig i smaa Stykker de øvrige Farver; Lyserødt, Rødgult, Rødbrunt, omtrent som det røde ved St. Remi Marmor, kun graaligere og smudsigere end ved hint, Brokkerne ere som gennemvævede af hvide Aadrer. Det hele med sin rødliggraa Undergrund gør et brogetfarvet Indtryk. Behandling. Grundfarven sammensættes af Hvidt, Sort og Ultramarin. Med disse Farvel- og efter Partifordelingen anlægges Brokkerne med noget Okker, Chromorange og noget Sort. Som allerede antydet, træffer man i dette Marmor store Brokker, som sy- nes saaede, og andre smaa, som næsten er sorte. Efter det første Anlæg citqueteres først med Graat, enkelte Steder med Rødt og tilsidst med Sort. Derpaa fyldes enkelte Brokker med Hvidt, Sort og Ultramarin, andre med Okker, Chromorange og Tyrkiskrødt og med Maarhaarspenslen anlægges Aad- repartierne og bearbejdes saa vidt, som det er nødvendig. Lasuren sker efter Forskriften, hvorpaa det hele fordrives fint. Guldag-tig Marmor (Port d’Or). Dette Marmor forekommer hyppig og anvendes i mange Øjemed. Dette Marmors Kvalitet bestemmer dets større eller ringere Værdi. Det dybsorte Marmor med line guldgule Aadrer træffes næsten ikke mere og er meget dyrt; Marmoret med mange graa Partier og Pletter og med gulliggraa Aad- rer er af ringe Værdi og anvendes hyppig til Sidestykker til Kaminindfat- ninger og lignende. Dette Marmor tindes hovedsagelig i Nærheden af Golfen ved Spezzia, fore- kommer dog ogsaa i Omegnen af Carara; ved St. Maximim brydes dette Marmor hovedsagelig og er det mest skattede. Det guldagtige Marmor har en særegen Karakter; Aadrene ligge fint slyngede i én Retning: disse Aadrer ere forbundne ved langagtige Trekanter af for- skellig Form; imellem Figurerne viser sig fint afflydende graa Pletter og det hele er gennemkrydset af haarfine graa Aadrer. ‘ Efter Kvaliteten afveksler disse Aadrers Farver, og ofte ere de guldgule, graagule, ofte overgaaende i violette og forbundne ved hvide Aadrer og Pletter. Behandling. Grundfarven er sort. Undergrunden stryges med Terpentin, lysegul Okker og Dodenkop og fordrives regelmæssig. Saa fylder man Maarhaarspenslen med en Farve, blandet af lysegul Okker, lidt Chromorange og undertiden noget Chromgult eller Dodenkop, hvorved Aadrerne saavidt mulig anlægges lignende det ovenfor beskrevne Marmor.