ForsideBøgerTræ og Marmormaleri : Pra…- og Kunstindustriskoler

Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

Forfatter: P. van der Burg

År: 1901

Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 119

UDK: 667.67

Noter

Fjerde forbedrede Oplag

Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
75 sætter paa den Maade Marmorstregen ved at fordele Partierne; disse er sted- vis brede og løbe ud i smaa Stykker. De Partier, som man ikke vil fylde med bestemte Brudstykker, men øn- sker mere saaede og regelmæssige, anstryges med den nævnte Farve gennem- sigtig, uregelmæssig. Herpaa bliver ved Hjælp af den med Okker, Chromorange og lidt Tyrkisk- rødt eller Dodenkop fyldte Citqueterpensel de anlagte Partier citpueteret; derpaa anbringes derover ved Citquetering de mørkeste saaede Steder ved Tilføjelse af noget Sort, hvorved man faar en mere graa Tone, og tilsidst med næsten udelukkende Sort. Tavle XXXIV og Forklaringen dertil. Denne Citqueteren tør kun ske over den anlagte Marmorstreg og de an- sko viede Partier og ved de mindre Stykker med Hjørnet af Citqueterpenslen. Det er selvfølgeligt, at for de smaa Stykker mellem Brokkerne stadig maa anvendes de samme Farver ved Citqueteringen, som de store Brokker ere malede med. Ved Hjælp af Marmorlasurpenslen og de ovennævnte Farver, som for lyse Partier tilføjes noget Hvidt, udfylder man Brokkerne i afvekslende Toner. Derpaa indfyldes de smaa Stykker med den lille, Hade Lyonerpensel og med Maarhaarspenslen anbringes, over og imellem Brokkerne, Aadrepartierne, se Fig. 8, Tavle XXIII. Er det tørt, gaar man med Lasuringen tilværks paa foreskreven Maade. Derpaa fyldes Citqueterpenslen med tyndt Hvidt, og dermed anbringes stregvis, se Fig. 1, Tavle XXIII, de gennemsigtige smaa Aadrer over enkelte Brokker, derpaa citqueterer man med tykkere Hvidt og noget Chromorange de saaede Stykker mellem Brokkerne; af de sidste gøres ved kraftig Duppen enkelte stærkere fremtrædende. Er man saa vidt færdig, duppes med Maarhaarspenslen og mørkere Farve de mørkere Aadrer, for at give dem mere Udtryk; det sker med Hvidt og noget Chromorange ved de hvide Brokker og Aadrer, og derpaa fordrives det hele fint. Viser sig endnu enkelte Mangler, saa citqueterer man med lys Farve hist og her. Lysegraa Waulsort-Marmor. Dette Marmor adskiller sig fra de her ovenfor beskrevne Arter udelukkende ved Farverne. Alle brudagtige eller broddede Marmorarter besidde de samme Egenskaber og males efter samme Forskrift. Dette lysegraa Waulsort-Marmor er sædvanlig meget broget med laksfar- vede Brokker og med Brokker af samme Farve som forekommer i det i for- rige Afsnit behandlede Marmor. Grundfarven blandes i lysegraa Tone af Hvidt og sort Okker og lidt Tyrkiskrødt. Anlægget sker iøvrigt nøjagtig som ved almindelig Waulsort-Marmor, og der behøves derfor ikke mere en nøjere Beskrivelse. Efter at Fladen er godt tør, lasures med tynd, sort Farve; hist og her tværs over Brokkerne, undertiden efter Længden af Brokkerne tager man noget Ultramarin, for at skære Partiernes Hjørner skarpe. Tilsidst citqueterer man som ovenfor beskreven, hvorpaa det hele fordri- ves forsigtig.