Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
sætter paa den Maade Marmorstregen ved at fordele Partierne; disse er sted-
vis brede og løbe ud i smaa Stykker.
De Partier, som man ikke vil fylde med bestemte Brudstykker, men øn-
sker mere saaede og regelmæssige, anstryges med den nævnte Farve gennem-
sigtig, uregelmæssig.
Herpaa bliver ved Hjælp af den med Okker, Chromorange og lidt Tyrkisk-
rødt eller Dodenkop fyldte Citqueterpensel de anlagte Partier citpueteret;
derpaa anbringes derover ved Citquetering de mørkeste saaede Steder ved
Tilføjelse af noget Sort, hvorved man faar en mere graa Tone, og tilsidst
med næsten udelukkende Sort. Tavle XXXIV og Forklaringen dertil.
Denne Citqueteren tør kun ske over den anlagte Marmorstreg og de an-
sko viede Partier og ved de mindre Stykker med Hjørnet af Citqueterpenslen.
Det er selvfølgeligt, at for de smaa Stykker mellem Brokkerne stadig maa
anvendes de samme Farver ved Citqueteringen, som de store Brokker ere
malede med.
Ved Hjælp af Marmorlasurpenslen og de ovennævnte Farver, som for lyse
Partier tilføjes noget Hvidt, udfylder man Brokkerne i afvekslende Toner.
Derpaa indfyldes de smaa Stykker med den lille, Hade Lyonerpensel og med
Maarhaarspenslen anbringes, over og imellem Brokkerne, Aadrepartierne, se
Fig. 8, Tavle XXIII.
Er det tørt, gaar man med Lasuringen tilværks paa foreskreven
Maade.
Derpaa fyldes Citqueterpenslen med tyndt Hvidt, og dermed anbringes
stregvis, se Fig. 1, Tavle XXIII, de gennemsigtige smaa Aadrer over enkelte
Brokker, derpaa citqueterer man med tykkere Hvidt og noget Chromorange
de saaede Stykker mellem Brokkerne; af de sidste gøres ved kraftig Duppen
enkelte stærkere fremtrædende.
Er man saa vidt færdig, duppes med Maarhaarspenslen og mørkere Farve
de mørkere Aadrer, for at give dem mere Udtryk; det sker med Hvidt og
noget Chromorange ved de hvide Brokker og Aadrer, og derpaa fordrives det
hele fint. Viser sig endnu enkelte Mangler, saa citqueterer man med lys
Farve hist og her.
Lysegraa Waulsort-Marmor.
Dette Marmor adskiller sig fra de her ovenfor beskrevne Arter udelukkende
ved Farverne.
Alle brudagtige eller broddede Marmorarter besidde de samme Egenskaber
og males efter samme Forskrift.
Dette lysegraa Waulsort-Marmor er sædvanlig meget broget med laksfar-
vede Brokker og med Brokker af samme Farve som forekommer i det i for-
rige Afsnit behandlede Marmor. Grundfarven blandes i lysegraa Tone af
Hvidt og sort Okker og lidt Tyrkiskrødt.
Anlægget sker iøvrigt nøjagtig som ved almindelig Waulsort-Marmor, og
der behøves derfor ikke mere en nøjere Beskrivelse.
Efter at Fladen er godt tør, lasures med tynd, sort Farve; hist og her
tværs over Brokkerne, undertiden efter Længden af Brokkerne tager man
noget Ultramarin, for at skære Partiernes Hjørner skarpe.
Tilsidst citqueterer man som ovenfor beskreven, hvorpaa det hele fordri-
ves forsigtig.