Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

I ri stikker skarpt mod de mørke eller sorte Partier, og give et behageligt, broget Udseende. Det mørkegraa Waulsort-Marmor er mindre skarpt tegnet, og lidet forskelligt fra det violette Waulsort-Marmor; Karakteren er omtrent den samme, dog forandrer Grundfarven og Tonen sin Benævnelse. Grundfarven i det violette Waulsort-Marmor er mørkegraaviolet; Brokkerne af forskellig Størrelse have næsten altid en graa Farve, som afvekslende er lys og mørk og stemmer overens med Grundfarven. Skønt de sorte, lyse og mangefarvede Stykker afstikke skarpt fra hinanden, viser dog det hele Ensformethed og gør et behageligere Indtryk, end de lyse Waulsort-Marmorarter. De brune Waulsort-Marmor gaar fra Guldbrunt over til næsten Rødt og har forøvrigt megen Lighed med de violette Arter. Ved Waulsort-Marmorets Grundfarve forstaar man Farven mellem Styk- kerne, som er fyldt med smaa fine Korn. Kornene bestaar af smaa Stykker, som synes at være afbrudte fra de store. Begge ere overensstemmende i Farve og det er mælkehvidt, gult, rødt, graat i forskellige Aftrin, indtil det gaar over i sort. Ofte er Brokkene som saaede eller aadrede; i sidste Tilfælde ere de snart hvide, mørke, skarpe, snart flydende ind i hinanden; Stykkernes Form er mest spidsvinklet. Forklaring’ til Tavle XXXIV. At male et bruddet Marmor, hvori saavel de forskellige Brudlag danner et godt Parti, som Brokkerne selv have en utvungen, uregelmæssig Form, er ikke saa let, naar man ikke kan rette sig efter bestemte Regler derved. I det Efterstaaende ville vi angive, hvorledes man bedst naar Maalet. Man indstryger den ønskede Grundfarve i lys Tone og tager saa den store, flade Lyonerpensel i Haanden. Med denne anlægger man med de foreskrevne Farver Partifordeling ved den bekendte Marmorstreg. Fig. 1, Tavle XXXIV giver et Billede af denne Partifordeling. De tomme Steder, som man faar derved, viser uregelmæssige Brokkepartier, som ved en dygtig bred Marmor- streg' stadig viser god Form og Stilling. Der, hvor man ønsker mere saaede Partier, anbringer man disse med Farven, som man har brugt til Partifor- delingen. Er dette sket, citqueterer man dette Anlæg, Fig. 2, idet man be- rører de tomme Steder saa lidt som muligt. Til dette Maal betjener man sig af den yderste Flade af Citcfueterpenslen. Herpaa indfyldes Brokkerne med den flade Lyonerpensel i de forlangte Farvetoner Fig. 3, og med Maarhaarspenslen anlægges Aadrepartierne mellem Brokkerne. Efterat Fladen er godt tør, lasures den paa bekendt Maade, se Fig. 4 og Tavle XXXV og XXXVI. Forklaring til Tavle XXXV og XXXVI. Grundfarven for Waulsort-Marmor bestaar af Hvidt, Sort, Okker; ved violet Waulsort-Marmor tilføjes lidt Dodenkop. Blandingen tør ikke være for mørk, se den graa Undergrund Tavle XXXV. Paletten fyldes med Hvidt, Sort, Ultramarin, Okker, Chromorange, Tyrkisk- rødt og rød Dodenkop. Over denne tørre Undergrund fordeles disse Farver i tilsvarende Partier. Derpaa fylder man den store, flade Lyonerpensel med en tynd Blanding at sort Okker, Chromorange og lidt Tyrkiskrødt og fort-