Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
ri
stikker skarpt mod de mørke eller sorte Partier, og give et behageligt, broget
Udseende. Det mørkegraa Waulsort-Marmor er mindre skarpt tegnet, og
lidet forskelligt fra det violette Waulsort-Marmor; Karakteren er omtrent den
samme, dog forandrer Grundfarven og Tonen sin Benævnelse. Grundfarven i
det violette Waulsort-Marmor er mørkegraaviolet; Brokkerne af forskellig
Størrelse have næsten altid en graa Farve, som afvekslende er lys og mørk
og stemmer overens med Grundfarven.
Skønt de sorte, lyse og mangefarvede Stykker afstikke skarpt fra hinanden,
viser dog det hele Ensformethed og gør et behageligere Indtryk, end de lyse
Waulsort-Marmorarter.
De brune Waulsort-Marmor gaar fra Guldbrunt over til næsten Rødt og
har forøvrigt megen Lighed med de violette Arter.
Ved Waulsort-Marmorets Grundfarve forstaar man Farven mellem Styk-
kerne, som er fyldt med smaa fine Korn. Kornene bestaar af smaa Stykker,
som synes at være afbrudte fra de store.
Begge ere overensstemmende i Farve og det er mælkehvidt, gult, rødt,
graat i forskellige Aftrin, indtil det gaar over i sort. Ofte er Brokkene som
saaede eller aadrede; i sidste Tilfælde ere de snart hvide, mørke, skarpe,
snart flydende ind i hinanden; Stykkernes Form er mest spidsvinklet.
Forklaring’ til Tavle XXXIV.
At male et bruddet Marmor, hvori saavel de forskellige Brudlag danner et
godt Parti, som Brokkerne selv have en utvungen, uregelmæssig Form, er
ikke saa let, naar man ikke kan rette sig efter bestemte Regler derved. I
det Efterstaaende ville vi angive, hvorledes man bedst naar Maalet.
Man indstryger den ønskede Grundfarve i lys Tone og tager saa den store,
flade Lyonerpensel i Haanden. Med denne anlægger man med de foreskrevne
Farver Partifordeling ved den bekendte Marmorstreg. Fig. 1, Tavle XXXIV
giver et Billede af denne Partifordeling. De tomme Steder, som man faar
derved, viser uregelmæssige Brokkepartier, som ved en dygtig bred Marmor-
streg' stadig viser god Form og Stilling. Der, hvor man ønsker mere saaede
Partier, anbringer man disse med Farven, som man har brugt til Partifor-
delingen. Er dette sket, citqueterer man dette Anlæg, Fig. 2, idet man be-
rører de tomme Steder saa lidt som muligt. Til dette Maal betjener man
sig af den yderste Flade af Citcfueterpenslen.
Herpaa indfyldes Brokkerne med den flade Lyonerpensel i de forlangte
Farvetoner Fig. 3, og med Maarhaarspenslen anlægges Aadrepartierne mellem
Brokkerne. Efterat Fladen er godt tør, lasures den paa bekendt Maade, se
Fig. 4 og Tavle XXXV og XXXVI.
Forklaring til Tavle XXXV og XXXVI.
Grundfarven for Waulsort-Marmor bestaar af Hvidt, Sort, Okker; ved violet
Waulsort-Marmor tilføjes lidt Dodenkop. Blandingen tør ikke være for mørk,
se den graa Undergrund Tavle XXXV.
Paletten fyldes med Hvidt, Sort, Ultramarin, Okker, Chromorange, Tyrkisk-
rødt og rød Dodenkop. Over denne tørre Undergrund fordeles disse Farver
i tilsvarende Partier. Derpaa fylder man den store, flade Lyonerpensel med
en tynd Blanding at sort Okker, Chromorange og lidt Tyrkiskrødt og fort-