Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73 —
mere eller mindre gennemsigtig. Til farvet Skildpadde tager man altid tynde,
gennemsigtige Plader, som klæbes paa en rød, gul eller grøn Undergrund,
hvorved Skildpadden lader Undergrundens Farve skinne igennem.
Behandling.
Grundfarven for lys Skildpadde er Hvidt.
Med en ren Svamp med ubrændt italiensk Lak og noget Florentinerlak
stryges og afskumres Undergrunden, hvorved en lys rengul Farve bliver til-
bage. I denne vaade Grund anlægges ved Hjælp af Lyonerpenslen, fyldt med
mørke Farver af brændt Lak og Kasselerbrunt, de plettede Partier, som de
forekomme ved Skildpadde og det hele fordrives op- og nedadstrygende.
Efterat det er tørt lasures del med ubrændt italiensk Lak og noget Floren-
tinerlak, hvormed Svampen rulles, og derpaa fordrives.
Denne grønne Skildpadde opnaas ved at man lasurer det ovenfor beskrevne
Anlæg med ubrændt italiensk Lak og Berlinerblaat; men vil man male Un-
dergrunden grøn, saa tager man ogsaa til Lasur grøn Farve.
Rød Skildpadde.
Grundfarven bestaar af det bedste Rødt og lidt Chromgult; Undergrunden
stryges med Svampen fyldt med Floren linerlak, hvorpaa Pletterne anbringes
med den flade Lyonerpensel med Kasselerbrunt og Sort. løvrigt sker An-
lægget paa samme Maade som ved ovenfor beskrevne Skildpaddearier.
Waulsort-Marmor.
Dette Marmor bærer sit Navn efter Stedet Waulsort, i hvis Nærhed det er
funden. Waulsort ligger i Provinsen Namur (Belgien). Dette Marmor er i
mange Henseender forskellig fra de hidtil behandlede Arter; det har en be-
synderlig Beskaffenhed, som det nok er værdt at beskrive, for dermed at
bringe en værdig Afslutning paa Marmorarterne.
I foregaaende Beskrivelse have vi saa vidt som muligt af han diet Marmor-
arternes Beskaffenhed og Kvalitet. Marmor med Brudstykker i forskellige
Farver og uregelmæssige Former forekomme ogsaa i forskellige Arter. Breché
d’ Or, Breché d’Alep, Breche doulaire, Waulsort og lignende Arter ere øjen-
synlig opstaaede under samme Betingelse og Indflydelse. Mange af vore Læsere
have sikkert allerede opmærksomt betragtet disse Marmorsorter og fundet
Steder deri, som skønt dannende større eller mindre Stykker, stemmer saa
meget overens i Farve, Tekstur og Beskaffenhed, at man kommer til den
Antagelse, at man ser forskellige Stykker af det Hele for sig.
Meget hyppig genfinder man i dette Marmor Stykker som sammenhørende
i Form og Farve.
Derved bestyrkes man i den Antagelse, at disse Marmorarter have gennem-
gaaet forskellige Udviklingsperioder; de enkelte Brokker viser de i Tidens
Løb skete Forandringer, som have fundet Sted ved Omvæltninger i Jord-
bunden, hvorved Stenene ere knuste og brudte og derefter ved Tilførelsen af
andre Grundstoffer atter have forenet sig til et fast Legeme.
Ogsaa Waulsort Marmor forekommer i stor Mangfoldighed og udviser
overordenlig forskellig Farverigdom. Vi kender gråa, lys og mørkegraa
Waulsort.
Den lysegraa Art er ofte bedækket med lyse og hvide Pletter, som af-