Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 72 —
hvorefter Maleren maa rett sig ved Efterligninger. For det meste er Vækst-
aadren ved Rosentræ uendelig meget linere end ved Zedertræ, særlig i de fine
blomstrede Steder, saa at det næsten er Maleren umulig at efterligne dem
saa fine.
Behandling.
Grundfarven for lyst, Rosentræ er guldgulligrødt; for mørkt ildrød; den
første blandes af Hvidt, Chromorange og lidt Tyrkiskrødt; den sidste ved
mere Tilsætning al lyrkiskrødt. Denne tørre Undergrund overskumres med
ubrændt italiensk Lak og noget Florentinerlak, hvorved man lader lidt Farve
blive tilbage.
Med den flade Lyonerpensel anlægges Aadren med brændt italiensk Lak,
Florentinerlak og noget Kasselerbrunt; tilsvarende de fine Aadrepartier sættes
Penslen saa fint som mulig, Aadrerne anlægges skarpe og fine og fordrives
sari. De langagtige Hovedaadrer anlægges paa grovere og ulig Maade og
loi(hives stærkt, hvorved de ønskede brede Hoveder opstaar. Sideaadrerne
tegnes uregelmæssig og kunde hist og her forbindes med hinanden som ved
Nøddetræ og Palisander.
Efterat Fladen er godt tør, lasures den paa bekendt Maade og fordrives
derefter i Retning al Partierne. Vil man endnu engang, overlasure den tørre
Lasur, saa lager man ved lyst Træ Sort og noget Ultramarin; ved mørkt,
Sort og noget Florentinerlak. Lystonerne (luppes med Satinpenslen.
Det ligeliniede Rosentræ, udelukkende anvendt til Indlæg, stryges med de
ovennævnte Anlæggefarver meget forsigtigt, ikke for vaadt, hvorpaa man med
Fordriveren anlægger de skarpe Aadrer; efterlader Farven derved smaa Rlæ-
ler eller ere Aadrerne ikke skarpe nok, saa gentages Bearbejdningen saa ofte
indtil man faar det ønskede Træ malet dadelfrit.
Indlæggerarbejde med forskellige Træsorter.
Vil man male Indlæggerarbejde, saa anlægges altid Undergrunden passende
fil de anvendte Træarter. Man foretegner den Figur eller det Ornament, som
skal males, paa et Stykke Papir, som man gennempavser paa Fladen med
Trækul. Saa lægger man med Stiften de ikke for skarpt imod hinanden
staaende Indlæg an og beskærer disse med et tyndt Lag Fernis.
Efter at Arbejdet er tørt, afvaskes den overflødige Farve med Sæbevand,
og man gaar videre med at bearbejde de følgende Afsnit, indtil det hele er
afdækket med Fernissen.
Fernissen maa man før Brugen undersøge omhyggelig; det forekommer, at
denne er lor flydende; den udvisker da Afskæringerne; eller den er for tyk
saa at man løber Fare for at faa lykke Lag paa Afsnittene. Naar Arbejdet
ei omtrent fuldendt, saa polerer man det med fint revent Pimpsten eller slem-
met Smergel. Derefter ferniseres det over.
Skildpadde.
Selv om Skildpadden ikke hører med til Træarterne, saa forekommer det
dog, at den anvendes ved Indlæggearbejder. Den males i forskellige Farver
som Hvidt, Rødt, Gult, Grønt, snart mere, snart mindre, undertiden helt
brunplettet. Skildpadden er en hornagtig Plade, som efter sin Styrke er