Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

71 kg. Farve 2/io Dele Terpentinolie. Man paastryger Blandingen regelmæssig, hvorved man følger nøjagtig de samme Forskrifter som ved Vandfarve og gaar forøvrigt frem ved' Anlægget ogsaa af Hjertestykket som Beskrivelsen i Tavle XXXI viser. . Tidligere havde man den Vane, mellem Spejlene delvis at borttage I orerne, for paa denne Maade at faa en mørk Rand paa de lyse Spejl. Man vil dog ved naturligt Egetræ finde, ar der ved de lyse Spejl findes en møik Rand, men ogsaa' Porerne mellem Spejlene. Det er ikke mulig at bortviske de halvtonede Porer og at beholde de mørke, hvorfor de maa blive staaende og tørre. Derpaa lasurer man det hele enten med Vand- eller Oliefarve, blan- det af brændt og ubrændt italiensk Lak og Kasselerbrunt i tilsvarende Tone, og bortvisker, naar Lasuren er tør, med Skindet mellem Spejlene Farven indtil Halvtone, saa at der ved Spejlet bliver en mørk Rand tilovers. Paa selve Spejlene anlægges Lyssiderne, og skulde den mørkere Side mange Ste- der mangle mere Kraft, saa dupper man denne med en Lyonerpensel og no- get Lasurfarve. Lasuringen af Hjertestykket sker ligesom ved andre Træarter, dog maa Farven være ensartet; Lyspunkterne anbringes paa Aädrevendingerne og Kna- sterne. Derpaa anbringer man en tynd Blanding af Sort og Kasselerbrunt som stribeagtig Lasur over det hele med den fine Kam. Saa spætter man nogle Gange over Hjertestykket og fordriver disse Sprætter stribeagtig. Et mørkt Spejl anlægges med en flåd Lyonerpensel; Randen, som paa lyse Spejl er mørk, er omvendt paa de mørke Spejl lys; män arbejder derfor ved Anlægget paa ovenfor beskrevne Maade, dog stiller man Farverne i omvendt Forhold. . Følgende vigtige Regler maa man bemærke ved Maling af Egetræ: Man maler det altid i regelmæssig Farve, da det har en ligeliniet Aadre, og man kun ved Hjertestykkerne og de bøjede Linier tør anbringe Lystoner; man mia sørge for at Fladen, f. Eks. ved et Stykke Møbel ikke bliver loi o\ei- læsset med Hjertestykker; at Hjertestykket kun kan males til Halvdelen, da den til Møbelfabrikation bestemte Eg spaltes i fire Dele. Maa man male uspaltet Egetræ, f. Eks. store Kirke- eller Husdøre, saa har man fuld Frihed til at male det, som Naturen foreskriver det; da kunne Spejlene ogsaa an- lægges i større Form. Egetræet gengives naturligst, naar man regelmæssig udstryger de godt kæmmede Porer, uden at indlægge for megen Afveksling. Rosentræ. Rosentræet er en af de smukkeste af alle bekendte Træarter. Den har en fin ofte slynget Vækstaadre af dybrød Farve, som overgaär fra Guldgulrødt til Mørkepurpurrødt; af denne Grund anvendes det hyppig til Forsiringer og Indlæggearbejder. De mangfoldige Forskelligheder ved dette Træ er næsten ikke til at beskrive; Rosen er overalt bekendt og forskellig efter Jordbunden, Stedet og Arten. Vore europæiske Stammeroser er almindelig bekendte. Man antager, at de paa de canariske Øer voksende Træer ere de højeste og stæikeste og egne sig bedst til Bearbejdning, da Stammen ikke sjælden har et Gennemsnit af 16—20 m. . , Det regelmæssige retliniede Rosentræ forekommer mest ved Indlæg i mod- sat hinanden staaende Stykker og viser da brogetfarvede, bøjede Aadrer,