ForsideBøgerTræ og Marmormaleri : Pra…- og Kunstindustriskoler

Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

Forfatter: P. van der Burg

År: 1901

Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 119

UDK: 667.67

Noter

Fjerde forbedrede Oplag

Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
I o I af Hvidt med lidt Chromorange. Skal Træet males mørkere, saa anvendes lidt mere Tyrkisksrødt og mindre Hvidt. Eftersom Grundfarven ønskes lysere eller mørkere tilsætter man brun Okker, brændt Umbra eller noget Sort. Man maa dog passe paa ikke at tage Farven for mørk, dä Farve og Lak mørk- nes med Tiden af sig selv. Vandfarven laves af brændt og ubrændt italiensk Lak og Kasselerbrunt; ved Tilsætning af mere Kasselerbrunt, brændt Ombra og Sort faar man mørkere Toner. Näar man blander lidt kogt Stivelse i Vandfarven, faar man en Farve, hvori man kan kæmme ligesaagodt som i Oliefarve. Man maa passe ikke at lave Vandfarven for gul, hellere noget mere rødlig. Har Farven den ønskede Tone, stryger man Fladen dermed regelmæssig og sørger for, at Kanter og Hjørner ere godt dækkede med Farve, banker det med Piskeren og trækker det igennem med Staaldkammen. Päa det Sted, hvor man vil anlægge et Hjertestykke holder man Farven noget lysere og laver ved Hjælp, af Pensel Fig. 13, Tavle XXXI, Hjertestykket og fordriver det godt, saa at man faar en tandet Aadre. Er dette Arbejde tørt, saa maler man med en Pensel med Sæbeskum og noget Farve Spejlene; borttager da med en fugtig Svamp disse Figurer, hvorved Vandfarven opløses, og det hvide Spejl kommer tilsyne. Derpaa visker man med Skindet en halv Tone op mellem Spejlene, og det saaledes, at man beholder en mørk Rand ved Spejlet. Spejlet lasures let og beduppes noget med en halv Tone, saa at man faar en lys Rand paa den øverste Side. Man trækker da med Aadrepenslen, fyldt med Egetræsfarve og noget Sort, en blid Aadre hen over Spejlets Siderande. Anvender man ved Arbejdet nyt 01, saa kan man op viske Spejlet efter at Arbejdet er tørt med et fugtigt Skind, hvorpaa man mellem Spejlet opvisker en halv Tone og derover lægger Aadren. Naar man maler Hjertestykket med Vand i den med Ølfarve anlagte Grund, saa opløser Øllet sig, og Aadrerne blive skarpere og tandagtige. Det med Vandfarve malede Egetræ har den Fordel, at det kan lasures, hvad der ved Ølfarve maa ske duppende. Man kan med 01, naar män tilføjer Stivelse eller Mel, ogsaa lave kæmmet Egetræ som med Oliefarve. Dog kan heller ikke dette Arbejde lasures og maa der- for laves yderst glat, hvad der ikke er saä nødvendig ved pisket Egetræ. Af ovennævnte Methoder for Egetræsmaling fortjener Malingen med Olie- farve Fortrinet. Man arbejder dermed lettere og kommer, hvad dér dog til- sidst er Hovedsagen, i enhver Henseende det naturlige Egetræ nærmere. Den sædvanlige Oliefarveblanding bestaar foruden af de samme Farver som ved Vandfarve, tillige af raa Linolie, Terpentinolie, noget opløst Voks og vandrevent Kridt. For hurtig Tørring tilføjer man noget Sic.cativ. For at faa en Blanding, hvorved man kan faå skarpere Porer, tilføj el- man Sæbevand af grøn Sæbe, som er tyk nok til at kunne forene sig med Olien. Til 1 kg. af denne Blanding bruger man Vso opløst gult Voks og V20 Siccativ. Denne Blanding rives godt og røres dygtig, hvorved den forbindes godt. Eftersom Arbejdet er forlangt, tilsættes Terpentin; til Arbejder indvendig bruger man altid mere Terpentin end for udvendige; for øvrigt giver Brugen af Terpentin ved Arbejdet sig af sig selv. Jo sparsommere man arbejder med denne Blanding, desto ^skønnere Porer fäar man; bemærker man dog, at Kammen ikke borttager Farven rent nok, saa indeholder Blandingen for meget Terpentin; gennemsnitlig passer paa 1