Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

296 foretage Raajernets Friskning til Smedejern ved direkte at lede den atmosfæriske Luft i smeltet Raajern. Ilten skulde saa forbrænde Kulstoffet, og han tilsigtede at faa Smedejern tilbage. Bessemers Opfindelse har, ligesom saa mange andre, en Trængselens Tid at se tilbage paa, skjønt den strax blev greben med stor Interesse af Fag- folkene. Der maatte otte Aars Arbejde, mere eller mindre uheldige og heldige Forsøg og Kamp til, inden Methoden fandt almindelig teknisk Anvendelse. Skjønt al Ære til- kommer Opfinderen for hans ihærdige Arbejde og hans virkelig storslaaede Idé, har han dog næppe tænkt sig, at denne, som oprindelig gik ud paa at fremstille Smedejern, skulde udvikle sig til den storartede Staalfabrikations- methode, som den er blevet til, som tilsteder i faa Minuter at fremstille enorme Masser Staal; og, som det oftere er gaaet, det blev ikke Opfinderen og hans Fædreland, Eng- land, som det blev forbeholdt at føre Methoden sejrrig ud i Livet, men Æren herfor tilkommer et af Evropas ældste jernproducerende Lande, Sverige, og dygtige svenske Metal- lurger og Fabrikanter. Allerede 1855 begyndte Henry Bessemer at gjøre Forsøg, og hans første engelske Patent daterer sig fra 15. Marts 1856. Men saavel Bessemers egne Forsøg som andre, der bleve anstillede i Woolwich 1857, viste vel, at Methoden formaaede at fjærne Kullet af Raajernet, men det erholdte Smedejern var forbrændt og rødskjørt og inde- holdt den hele Mængde Svovl og Fosfor, som oprindelig havde været tilstede i Raajernet. Forsøgene paa at frem- stille Staal ved ufuldstændig Bortbrænding af Kulstoffet faldt ogsaa uheldig ud. Det engelske Raajern viste sig i det Hele at være for urent. De heldigste Resultater op- naaede man med det renere, svenske Trækuls-Raajern. Paa Forslag af A. Grill, Direktør for det svenske Jern- kontor, optoges Forsøgene 1858 i Sverige og iværksattes med stor teknisk Dygtighed af G. F. Göransson den