Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

297 Ældre i hans Fabrik i Edsken ved Gefle. Det lykkedes ham her at fremstille virkeligt brugbart Staal ved Bessemer- processen. Efterhaanden indførtes forskjellige Forbedringer; saaledes blev det hidtil faststaaende Apparat, hvori Ind- blæsningen af Luft foretoges, forandret til et om sin horisontale Axe bevægeligt Apparat, i Principet den samme bevægelige, saakaldte Konvertor, som nu bruges. De i Sverige opnaaede Resultater førte ikke alene til An- læggelsen af det store Bessemerværk i Sandviken i Aarene 1862—64, men 1859 gjenoptoges Forsøgene i England med bevægelig Konvertor og med Anvendelse af bedre Raajern. Dog vare Vanskelighederne langt fra over- vundne; den engelske Fabrikant John Brown, som paa de store Atlas Works i Sheffield havde arbejdet meget med Methoden, erklærede i 1862 i Anledning af Verdens- udstillingen i London til Juryen, at Bessemermetallet var et kulrigt, smeltet Smedejern, som hyppig viste Uensartethed i Sammensætningen, besad kun ringe Elasticitet og kunde ikke modtage nogen brugbar Hærdning, hvorfor det ikke egnede sig til skjærende Værktøj eller Arbejder, hvor der stilledes Fordringer til Elasticiteten. H. Bessemer er- klærede selv 1862 for Juryen, at til Værktøjsbrug pas- sende Staal af hans Metal kun kunde erholdes ved at om- smelte det i Digler med Tilsætning af Trækul og Brunsten. Imidlertid gave Forsøgene i Sverige stedse bedre Resultater, som en Følge af Grills og Göranssons Bestræbelser, ved forøget Tryk og bedre Fordeling af Blæsevinden; Blæsetiden for en Charge i Sverige varede 7 til 10 Minuter, medens man i Sheffield, ogsaa med Anvendelsen af svensk Raajern, brugte 25 Minuter hertil. En af de største Vanskeligheder at overvinde bestod i, at Kullet brændte altfor livligt bort, og man fik et kulfattigt, forbrændt Produkt. Dette søgte man i Sverige at komme ovei- ved at afbryde Blæsevinden, naar Afkulningen var naaet til et vist Punkt, medens man i England efter Forslagaf Robert 4