Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

Mushet i Coleford 1860 indførte en meget væsenlig Forbedring i Methoden ved atter at bringe Kulmængden paa den forønskede Højde derved, at man til det smeltede færdige Produkt mod Operationens Slutning føjede en vis Mængde Spejljern. Bessemer selv foreslog 1861 at sætte en manganholdig Jernlegering, Ferromangan, til det flydende Slutningsprodukt. Muskets Forbedring var af væsenlig Indflydelse paa Bessemer metho dens Opkomst, den blev op- tagen 1861 af Jackson fréres i Bordeaux, blev an- befalet af P. Tunner i hans Beretning over Jernindustrien i Anledning af Londonnerudstillingen 1862, og efter tal- rige Forsøg andreSteder, bl. a. ogsaa hos Krupp i Essen, kunde Bessemermethoden i 1864 siges at have faaet fast Fod i den moderne Jernindustri. 1867 var der i alt 117 Bessemerapparater i Virksomhed paa 45 Jernværker. Dog svarede Resultaterne ikke altid til Forventningerne. Det viste sig, at man ikke kunde bruge enhver Sort Raajern i Bessemerprocessen; for at faa et brugbart Produkt maatte Raajernet være saa rent som muligt, navnlig frit for Fosfor og Svovl, men sligt Raajern forekommer sjældent. Da Foderet i Bessemerapparatet var stærkt kiselsyreholdigt, hvad Metallurgerne kalde surt Foder, dannede der sig ogsaa en sur Slagge, og Fosforet iltede sig derfor ikke og optoges ikke i Slaggen, men blev i Jernet. Man havde ventet, at Svovlet skulde brænde bort, men i den korte Tid Processen varer, sker dette kun ufuldkomment. En betydelig Forbedring, hvorved man tilsigtede at afhjælpe de nævnte Ulæmper, blev indført 1878 af Sidney Gil- c hr ist ■ T h o m a s, idet haö gav Bessemerapparatet et basisk Foder og desuden under Processen anvendte et basisk Tilslag, hvorved det blev muligt at forarbejde fosforholdigt Raajern, idet Fosforet nu indgik som Fosfor- syre i den basiske Slagge. Hereftei’ deler man denne ny Friskningsmethode med atmosfærisk Luft i to Grupper,