Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

I 300 oftest forsynet med saakaldt løs Bund, d. v. s. den kan tages ud efter endt Blæsning og kan erstattes med en anden. Bunden fortæres nemlig hurtigere end Foderet; medens man regner, at dette kan udholde 100 Charger, taaler Bunden undertiden kun 14, højst 40 Charger. I Fabriker med stor Drift er denne Indsætning af en ny Bund et hyppigt Arbejde; tidligere maatte man i dette Øjemed vende Konverteren helt om og anbringe Bunden fra oven ved Hjælp af en Kran; nu behøver man ikke at vende Konverteren for dette Arbejde, der sker fra neden, idet man anbringer Bunden ved Hjælp af en bevægelig hydraulisk Løfteindretning, som paa Skinner kan skydes ind under Konverteren. I Amerika har man dog forladt de løse Bunde og er vendt tilbage til faste Bunde, hvor- ved man opnaar med to Konverterer at kunne foretage et større Antal Blæsninger i Døgnet. I Almindelighed om- smeltes Raajernet i særegne Ovne, inden det kommer i Bessemerpæren; trods man herved mener at faa et renere Produkt, er det indlysende, at man i økonomisk Henseende vil spare betydelig ved at lade Raajernet flyde direkte fra Højovnen til Konverteren. Dette iværksattes allerede 1867 i Terrenoire i Frankrig, hvor det lykkedes dels i Højovnen at fremstille et for Bessemerprocessen særlig egnet Raajern, dels at skaffe en fortløbende Drift mellem Højovnen eller Bessemerværket. Et Bessemerværk bestaar i korte Træk af to Konver- terer, som ere anbragte for Enderne af en halvcirkelformet Grav; i denne befinder sig Støbeformene; over Grraven bevæger sig en hydraulisk Kran med Støbegryden, hvori Konvertorernes færdige Produkt udgydes for derfra at føres til Formene; andre hydrauliske Kraner tjene til at fjærne de stivnede Blokke. I et noget højere Niveau end de øvrige Apparater befinde sig Flammeovnene eller Kupolovnene til Omsmeltning af Raajernet eller ogsaa Højovnene.