Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

301 Naar en ny udforet Konvertor skal sættes i Gang, begynder man med Ophedningen ved at anbringe Brænde i selve Konverteren; Ophedningen maa foregaa langsomt og forsigtigt; ovenpaa Brændet anbringer man efterhaanden Kul og Koks, Vindkassen under Konverterens Bund holdes aaben, og saaledes henstaar den i et Par Timers Tid. Naai1 Foderet er blevet tørt og varmt, lukkes for Vind- kassen, og der indledes svag Blæst, saaledes at Foderet tilsidst holdes glødende. Tidligere overtrak man Foderets Overflade med Vandglas, for at dette skulde smelte sam- men med Kiselsyren og Leret og danne en glat, emaille- agtig Overflade; dette undlades nu, da Asken fra Brændsels- materialerne er tilstrækkelig til at frembringe en Glasur paa Overfladen, som bidrager til at forøge Foderets Hold- barhed. Naar Konverteren er tilstrækkelig ophedet, bort- skaffes de overflødige Koks; den anbringes i horisontal Stilling, og den med ildfast Ler udfodrede Løberende fra Ovnen, hvori Raajernet smeltes, stikkes i Halsen paa den, hvorpaa man lader det smeltede Raajern flyde ind; dette fylder omtrent en Tiendedel af Konverterens Rumfang. Umiddelbart derefter aabner man for Blæsten, men først efter at Blæsevinden viser 1 Atmosphæres Overtryk, rejses Konverteren atter i den lodrette Stilling. Man forøger Blæsevinden til P/2 Atmosphæres Overtryk. Forstoppes Vindpiberne, maa man forøge Trykket, senere lader man det synke; paa Grund af Luftens stærke Fortætning ved Blæseapparatet, varmer den sig stærkt op og indtræder med en Temperatur af omtrent 100° i Konverteren. Ilten i den atmosfæriske Luft bevirker nu Forbrændingen af de i Raajernet indeholdte Stoffer, Silicium, Mangan og Kul, og herved produceres, i Særdeleshed ved Silici- ummets Forbrænding, en saa høj Varme i Konverteren, som man ikke hidtil har kunnet frembringe i andre Jern- friskningsovne; Varmen nærmer sig til Platinets Smelte- punkt. Ifølge Jordan udvikler en Vægtenhed Silicium