Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

303 under en mindre Damphammer eller ved Smedning med Haanden. Viser Prøven ikke det ønskede Resultat, saa blæses endnu en kort Tid; er dette derimod Tilfældet, saa stikkes en Løberende fra Kupolovnen, hvor Spejljernet smeltes, i Konverterens Hals, og man lader den fornødne Mængde smeltet Spejljern flyde til Massen i Konvertoren; herved opstaar en mere eller mindre kraftig Virkning, som giver sig tilkjende ved Opkogning og Udsendelsen af en lysende Flamme af Konverterens Hals. Anvendes Ferro- mangan, kastes dette i Stykker ned i den smeltede Masse, Efter denne Tilsætning blæses endnu i 10 til 20 Sekunder, eller det smeltede Metal udhældes strax i Støbegryden, som i Forvejen er ophedet og ved Kranen bragt i Stilling under Konvertoren. Efter Beskaffenheden af den Flamme, som udsendes af Konverterens Hals ved Tilsætning enten af Spejljernet eller Ferromanganet, drager man Slutninger med Hensyn til det færdige Produkts Egenskaber. Er Flammen meget lang og Indvirkningen voldsom, saaledes at der slynges Slagge og Metal ud af Mundingen, tyder dette paa en for lang Blæsning; er Flammen derimod kort, antyder dette for kort Blæsning, og det færdige Produkt bliver da gjerne meget haardt og skjørt. løvrigt betjenei' man sig hyppig i Bessemerprocessen af Spektralanalysen til at be- dømme de forskjellige Perioder og Produktets Beskaffenhed, medens det endnu er under Blæsning i Konvertoren. Af det Spektrum, som Flammen viser i de forskjellige Faser, kan man forfølge og kontrollere Processens Gang. Det er Englænderen W. Bradge, Ingeniør hos John Brown i Sheffield, hvem den Tanke skyldes at anvende Spektro- skopet til at studere og analysere Bessemerflammen. Pro- fessorer H. Roscoe ved Owens College i Manchester an- stillede derefter en Del Forsøg over Bessemerflammens Spektra, hvorefter Spektroskopet blev almindelig anvendt i de engelske Staalværker for atter derpaa at blive for-