Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning
Forfatter: A. E. M. Schleisner
År: 1887
Sted: København
Sider: 337
UDK: 669.109
Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
304
ladt, idet man nu almindelig holder sig til den ved Praxis
indvundne Erfaring og den kemiske Analyse. Imidlertid
forplantede Spektroskopets Anvendelse sig til Fastlandet
og anvendes endnu i et ikke ringe Antal franske Bessemer-
værker; det har saaledes været i Brug i Terre noire siden
1864, hvor det indførtes af Valton.
Efter at det flydende Metal er hældt fra Konvertoren
i Støbegryden, føres denne paa Skinner hen over Støbe-
formene, Kokillerne, som staa i Graven; i mange Fabriker
ere de dog ogsaa anbragte i Højde med Gulvet og Konver-
torerne og de øvrige Apparater som en Følge heraf an-
bragte i en tilsvarende Højde. Kokillerne ere af Støbe-
jern, i Reglen prismatiske med afrundede Hjørner eller
cylindriske, noget smallere foroven end forneden, for at de
lettere kunne fjærnes fra den støbte Blok; til meget svære
Blokke ere Kokillerne ottekantede. De ere aabne saavel
foroven som forneden og stilles paa Jernplader, som
temmelig hurtig fortæres af den varme Metalstraale, hvor-
for de hyppig i Midten af Støbeformen dækkes med flade
Chamottestene. Foroven ere Kokillerne forsynede med to
Smedejerns Øskener, dels til at Kranen kan gribe fat i
dem, dels til Anbringelse af et Dæksel. Kokillernes Styrke
og Dimensioner rette sig selvfølgelig efter den tilsigtede
Størrelse af Støbeblokken; i Reglen have deres Vægge en
Tykkelse af omtrent 2 Tommer, men ved meget store
Former anvendes indtil 4 Tommer. Det underste Tvær-
maal vexler for de almindelige Støbeblokke paa 180 til
1400 Punds Vægt fra 6 til 12 Tommer, Højden er 3 til
4 Gange den underste Diameter og mindst 4 Tommer
højere end den tilsigtede Støbeblok. Slitagen paa Støbe-
formerne er paa Grund af Metalbadets høje Temperatur
meget betydelig; naar de ere af godt Materiale kunne de
udholde fra 40 til 60 Støbninger.
Man lader ikke Metallet flyde direkte fra Støbegryden
i Kokillerne, men, dels for at formindske Faldhøjden, dels