Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

305 for at tilbageholde Urenligheder, løber Metalstraalen først i en saakaldt Tragt, der er ophængt under eller foran Gryden, der er udforet med en ildfast Masse og forsynet med en eller -ofte to Udløbningsaabninger, saaledes at man kan støbe i to Kokiller paa engang. For saa vidt Bessemermetallet er forholdsvis frit for Luftarter, hvilket stedse skal være Tilfældet, naar Reak- tionen ved Spejljernets Tilsætning har været meget vold- som, saa stivner det med en jævn eller lidt indsvunden Overflade, men indeholdex- det en større Mængde af op- løste Luftarter, saa udskilles disse for Størstedelen undex- Afkølingen i Formen, Metallet „koger41 i Formen, det stiger i Vejret og kan træde ud over Randen. Produktet bliver herved mindre tæt, porøst og blæret; saadanne Blærer kaldes i England honeycombs. Man søger at undgaa dette paa forskjellig Maade, dels naar Metalbadet ex' mere varmt, end det er nødvendigt for Støbningen, ved at komme Ender af Skinner og lignende Affald deri, dels ved at anbringe en tynd Plade paa Metaloverfladen i Formen, derpaa fylde denne med Sand og dernæst lukke med et Dæksel, som fastkiles ved Hjælp af de to forhen omtalte Øskener. Herved formindskes imidlertid kun Metallets Hævning, men kan ikke fuldstændig forhindres. I nævnte Øjemed kan man ogsaa anvende andre Midler, f. Ex. Omrøring af det smeltede Metal i Støbegryden, hvorved man tilsigtede det dobbelte Øjemed, dels at Luft- arterne skulde gaa bort forinden Udstøbningen, og dels at Metalblandingen skulde blive mere inderlig, mere ensartet. Endvidere har man ladet de støbte Blokke stivne under et betydeligt Tryk, enten ved en hydraulisk Presse, ved Vanddamp eller endog ved Kulsyretryk. Whitworth var den Første, som søgte at give Metallet en større Tæt- hed ved at udsætte den endnu ikke fuldstændig stivnede Støbeblok for et stærkt hydraulisk Tryk; han kaldte endog det saaledes pressede Bessemerstaal for Whitworth-Metal,