ForsideBøgerOm Jærnet : Særlig Med He… Skibs-og Maskinbygning

Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

Forfatter: A. E. M. Schleisner

År: 1887

Sted: København

Sider: 337

UDK: 669.109

Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 154 Forrige Næste
 307 Periode; Resten af Manganet og Kullet iltes i den anden Periode, som efter Kulmængden varer fra 10 til 15 ä 18 Minuter; i Almindelighed kan man sige, at ved Trækuls- raajern varer Processen 12 til 18 Minuter, ved Koks- raajern fra 20 til 25 Minuter, Er Raajernet meget rigt paa Mangan, saa forlænges herved Blæsetiden. Jo længere denne er dreven, desto blødere, desto kulfattigere, bliver det vundne Produkt, men paa den anden Side gaar det ikke an at drive Blæsningen for vidt, da i saa Tilfælde Jernet ilter sig i for høj en Grad og danner’ letsmeltelige Forbindelser med det kiselsyreholdige Foder, hvilket hurtigt vilde føre til Konverterens Ødelæggelse. — I den første Meddelelse, som Henry Bessemer gav over sin Methode ved et Møde, som British Association holdt i Cheltenham 1856, kaldte han denne : Fremstilling af Jern og Staal uden Brændsel. Dette var nu nærmest en Art licentia poetica, thi for det første maatte man jo anvende Brændsel til Smeltningen af Raajernet og dernæst, som det fremgaar af det foregaaende, optræder i Særdeleshed Silicium og derefter Kulstoffet som Brændsel under Processen. Hvor høj en Temperatur det smeltede Metal har i Bessemerconvertoren, véd man ikke, men man anslaar den til at ligge henimod 2000 0 C., i alle Tilfælde over 1800 0 C. Tabet af Jern ved den sure Proces udgjør fra 9—15 Proc., ved god Ledelse af Operationerne faar man 86 til 88 Proc. brugbart Materiale af den an- vendte Mængde Raajern. Ved den basiske Proces eller Thomasmethoden kan man, som omtalt, anvende fosfor- og svovlholdigt Raajern, men man søger selvfølgelig at arbejde med et saa lidet siliciumholdigt Materiale som muligt, dels for at spare paa Ovnfoderet, dels for ikke at forøge Mængden af basisk Tilslag. Det basiske Ovnfoder dannes af brændt Dolomit, som formes til Mursten af passende Størrelse. Dolomit er et Mineral, som i det væsenlige bestaar af kulsur Kalk og kulsur Magnesia med vexlende Iblandinger af