Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning
Forfatter: A. E. M. Schleisner
År: 1887
Sted: København
Sider: 337
UDK: 669.109
Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
307
Periode; Resten af Manganet og Kullet iltes i den anden
Periode, som efter Kulmængden varer fra 10 til 15 ä 18
Minuter; i Almindelighed kan man sige, at ved Trækuls-
raajern varer Processen 12 til 18 Minuter, ved Koks-
raajern fra 20 til 25 Minuter, Er Raajernet meget rigt
paa Mangan, saa forlænges herved Blæsetiden. Jo længere
denne er dreven, desto blødere, desto kulfattigere, bliver det
vundne Produkt, men paa den anden Side gaar det ikke an at
drive Blæsningen for vidt, da i saa Tilfælde Jernet ilter
sig i for høj en Grad og danner’ letsmeltelige Forbindelser
med det kiselsyreholdige Foder, hvilket hurtigt vilde føre til
Konverterens Ødelæggelse. — I den første Meddelelse, som
Henry Bessemer gav over sin Methode ved et Møde,
som British Association holdt i Cheltenham 1856, kaldte
han denne : Fremstilling af Jern og Staal uden Brændsel.
Dette var nu nærmest en Art licentia poetica, thi for det
første maatte man jo anvende Brændsel til Smeltningen af
Raajernet og dernæst, som det fremgaar af det foregaaende,
optræder i Særdeleshed Silicium og derefter Kulstoffet som
Brændsel under Processen. Hvor høj en Temperatur det
smeltede Metal har i Bessemerconvertoren, véd man ikke,
men man anslaar den til at ligge henimod 2000 0 C., i alle
Tilfælde over 1800 0 C. Tabet af Jern ved den sure Proces
udgjør fra 9—15 Proc., ved god Ledelse af Operationerne
faar man 86 til 88 Proc. brugbart Materiale af den an-
vendte Mængde Raajern.
Ved den basiske Proces eller Thomasmethoden kan
man, som omtalt, anvende fosfor- og svovlholdigt Raajern,
men man søger selvfølgelig at arbejde med et saa lidet
siliciumholdigt Materiale som muligt, dels for at spare paa
Ovnfoderet, dels for ikke at forøge Mængden af basisk
Tilslag. Det basiske Ovnfoder dannes af brændt Dolomit,
som formes til Mursten af passende Størrelse. Dolomit
er et Mineral, som i det væsenlige bestaar af kulsur
Kalk og kulsur Magnesia med vexlende Iblandinger af