Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning
Forfatter: A. E. M. Schleisner
År: 1887
Sted: København
Sider: 337
UDK: 669.109
Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
308
Ler og Jerntveilte. I Almindelighed arbejdes ved Thomas-
processen med hvidt Raajern, som indeholder fra 0,3 til
0,5 Procent Silicium; kun ugjerne anvendes Sorter, som
indeholde 1 Procent og derover. Til Thomasjern vælger
man endvidere Raajern af middel Kulindhold, gjennem-
gaaende med 3 Procent Kul eller lidet derover. Da der
herved kommer til at mangle det i den sure Proces saa
Brændselsmateriale Silicium, som frembringer de
høje Temperaturer, hvorved Kullets Forbrændning indledes,
saa søger man at erstatte dette, dels ved stærk Over-
hedning af det smeltede Raajern, dels ved Anvendelsen af
et manganholdigt Raajern; dette maa helst ikke indeholde
under 2 Proc. Mangan; fortrinsvis anvendes Sorter med
2,5 til 3 Procent.
løvrigt foregaar den basiske Proces i sine Hovedtræk
ligesom den sure. Før Ifyldningen af Raajernet bringes
det basiske Tilslag i Konverteren; af de forskjellige Stoffer,
man har forsøgt, har hidtil kun den brændte Kalk holdt
sig. Efter Raajernets Siliciummængde tilsættes fra 10 til
18 Procent Kalk af den Vægt Raajern, der skal blæses.
Enten styrtes Kalken i glødende Stykker i Konverteren,
eller den kommes kold i denne sammen med Brændsel og
ophedes under svagt Vindtryk til Glødhede, før man lader
Raajernet flyde ind. Den angivne Kalkmængde er mere,
end der theoretisk vilde udfordres til at binde Kiselsyre,
Fosforsyre og Svovl, men dels føres ikke ubetydelige
Mængder bort med Blæsevinden, og dels er Overskuddet
nødvendigt for at danne en tykflydende Slagge, som ikke
let blander sig med det smeltede Metal.
Ved den basiske Proces mangler den egenlige første
Periode under Blæsningen, som spiller saa stor en Rolle
ved den ældre sure Bessemerproces, men, efter at Kulstoffet
er bortiltet, følger en for den basiske Proces ejendommelig
Periode, Efterbl æsningen, Englændernes after blow,
under hvilken Fosforet bliver iltet. Ligesom Henry