ForsideBøgerOm Jærnet : Særlig Med He… Skibs-og Maskinbygning

Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

Forfatter: A. E. M. Schleisner

År: 1887

Sted: København

Sider: 337

UDK: 669.109

Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 154 Forrige Næste
308 Ler og Jerntveilte. I Almindelighed arbejdes ved Thomas- processen med hvidt Raajern, som indeholder fra 0,3 til 0,5 Procent Silicium; kun ugjerne anvendes Sorter, som indeholde 1 Procent og derover. Til Thomasjern vælger man endvidere Raajern af middel Kulindhold, gjennem- gaaende med 3 Procent Kul eller lidet derover. Da der herved kommer til at mangle det i den sure Proces saa Brændselsmateriale Silicium, som frembringer de høje Temperaturer, hvorved Kullets Forbrændning indledes, saa søger man at erstatte dette, dels ved stærk Over- hedning af det smeltede Raajern, dels ved Anvendelsen af et manganholdigt Raajern; dette maa helst ikke indeholde under 2 Proc. Mangan; fortrinsvis anvendes Sorter med 2,5 til 3 Procent. løvrigt foregaar den basiske Proces i sine Hovedtræk ligesom den sure. Før Ifyldningen af Raajernet bringes det basiske Tilslag i Konverteren; af de forskjellige Stoffer, man har forsøgt, har hidtil kun den brændte Kalk holdt sig. Efter Raajernets Siliciummængde tilsættes fra 10 til 18 Procent Kalk af den Vægt Raajern, der skal blæses. Enten styrtes Kalken i glødende Stykker i Konverteren, eller den kommes kold i denne sammen med Brændsel og ophedes under svagt Vindtryk til Glødhede, før man lader Raajernet flyde ind. Den angivne Kalkmængde er mere, end der theoretisk vilde udfordres til at binde Kiselsyre, Fosforsyre og Svovl, men dels føres ikke ubetydelige Mængder bort med Blæsevinden, og dels er Overskuddet nødvendigt for at danne en tykflydende Slagge, som ikke let blander sig med det smeltede Metal. Ved den basiske Proces mangler den egenlige første Periode under Blæsningen, som spiller saa stor en Rolle ved den ældre sure Bessemerproces, men, efter at Kulstoffet er bortiltet, følger en for den basiske Proces ejendommelig Periode, Efterbl æsningen, Englændernes after blow, under hvilken Fosforet bliver iltet. Ligesom Henry