Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

309 Bessemer i sin Tid antog, at en hvilkensomhelst Sort Raajern kunde friskes til brugbart Jern ved den af ham foreslaaede Methode, saaledes antog man i Begyndelsen ved Thomasprocessen, at Mængden af Fosfor i selve Raa- jernet var ligegyldig, og at Processen vilde forløbe nor- malt, enten der vare store eller smaa Mængder Fosfor til- stede. Imidlertid indsaa man snart, at Fosforet spiller en væsenlig Rolle som varmegivende Brændsel mod Slutningen af Processen; det var vanskeligt og ufordelagtigt at ar- bejde med Raajern, som indeholdt mindre end 1,5 Proc. Fosfor; flere Steder fordrer man et Fosforindhold i Thomas- raajernet af 2, endog 2,5 til 3 Procent. Efterblæsningen er det væsenligste Punkt i den basiske Proces; hvor længe den skal vare, kan ikke af- gjøres ved Spektroskopet, da dette i denne Periode af Processen ikke angiver Linjer for Fosforet. Man er derfor henvist til de mekaniske Prøver; hver halve eller hele Minut udtages en Prøve, som strækkes under Ham- meren, dels til en Plade, dels smedes til en Stang; der maa ikke opstaa Ridser i Kanterne, og Metallet maa kunne bøjes helt sammen en eller flere Gange uden Sprækker i Bøjningsstedet; endelig bedømmes Bruddets Udseende. Naar man efter disse Prøver kan slutte, at Fosforet er tilstrækkelig fjærnet, vendes Konverteren for at modtage Tilsætningen af Spejljern eller Ferromangan. Forinden søger man at hælde saa meget som muligt af Slaggen ud af Konverteren i en til dette Øjemed under den anbragt Kasse. I enkelte Bessemerværker kommer man Ferromanganet i Støbegryden og tømmer Konver- terens Indhold deri, saaledes at Slaggen flyder over Randen. Tilslaget af Spejljern eller Ferromangan er temmelig betydeligt ved den basiske Proces; det udgjør sædvanlig 8 å 10 Procent af det anvendte Raajerns Mængde. Aarsagen er den, at store Mængder Jern ilte sig, navnlig under den sidste Del af Blæsningsperioden, og