Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

310 disse skulle atter afiltes ved det i Spejljernet indeholdte Mangan; samtidig gives det forholdsvis bløde Produkt en Del Kulstof tilbage ved det i Spejljernet indeholdte Kul. Men Kullet virker ogsaå reducerende paa en Del af Fosforsyren, som er gaaet over i Slaggen, hvorved stedse en Del Fosfor føres tilbage i Jernet. Derfor er det, at man saa vidt muligt søger at fjærne Slaggen, inden Tilsætningen af Spejljern finder Sted. I enkelte Fabriker har man søgt at bringe Spejljerntilslaget med 18 å 20 Procent Mangan ned til 6 Proc. og derpaa, for at skaffe den fornødne Mængde Mangan til Afiltningen, tilsætte 2 å 3 Procent Ferromangan med 60—70 Proc. Mangan, men Produktet bliver herved ikke kulholdigt nok, som en Følge deraf blødt og f. Ex. ikke haardt nok til Skinner. I mange Fabriker, hvor man til Stadighed arbejder med samme Kvalitet Raajern, gjør man sig ikke den Ulejlighed at tage Prøver, men, naai’ Kullet er tilstrækkelig brændt bort, hvilket kan kjendes paa Flammen, blæses endnu en vis Tid, som man erfaringsmæssig har fundet ved de tid- ligere Blæsninger, hvorpaa Spejljernet tilsættes. Man kan imidlertid ikke altid stole paa, at Erfaringen holder Stik, dels kan Raajernet være af forskjellig Beskaffenhed, selv om det stammer fra Ertser af samme Grube, dels forløber Defosforiseringen ikke altid regelmæssig i Forhold til Tiden. Ved Spejljernets Tilsætning opstaar en temmelig vold- som Reaktion i det smeltede Metalbad paa Grund af Re- duktionen af det i Metalbadet opløste Jernilte; naar denne er til Ende, tømmes Konverteren, og Støbningen foregaar; den tager noget længere Tid end Støbningen ved den sure Proces, da Thomasmetallet er endnu mere varmt og indeholder større Mængder Luftarter end Bessemermetallet. Jernet sprøjter og koger gjærne i Formene, og Metallet er i Regelen temmelig blæret. Det basiske Tilslag og Ovnfoderet optager Fosfor- syren, som danner sig under Efterblæsningen; i denne