ForsideBøgerOm Jærnet : Særlig Med He… Skibs-og Maskinbygning

Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

Forfatter: A. E. M. Schleisner

År: 1887

Sted: København

Sider: 337

UDK: 669.109

Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 154 Forrige Næste
313 naaet indtil 12 Tons. Almindelig arbejdes dog kun med 6 til 8 Tons. En Konvertor til 6 Tons har sædvanlig i indvendig Tværmaal 5 Fod, og den indre Højde er 10 til 12 Fod. Til den basiske Proces ere Maalene noget større paa Grund af den megen Slagge. Selve Konvertorvæggen, bestaaende af Jernpladen og Foderet, har en gjennem- snitlig Tykkelse af 10—12 Tommer; Bunden er fra 15 til 20 Tommer høj. I Sverige arbejder man med Fordel med mindre Charger, og denne Arbejdsmaade begynder i den senere Tid ogsaa at udbrede sig flere Steder i Udlandet. Til mindre Charger paa 800 Pund Raajern anvendes Konverterer med omtrent 11/2 Fods indvendig Lysmaal og 3—4 Fods indre Højde. Bessemermetallet kan selvfølgelig afvige meget i sin Sammensætning efter det anvendte Baamateriale og Arbejds- methoden. Ved Hjælp af mangan- og kulholdigt Tilslag kan man tilføre Slutningsproduktet disse Stoffer i de For- hold, man ønsker. Medens de engelske og svenske Værker fremstille et Metal, som næsten ikke indeholder Silicium, er det i Tyskland mere og mere blevet Brug at erstatte en Del af Kullet med Silicium. Ved Thomasprocessen fremstilles næsten udelukkende et blødt, lidet kul- holdigt Metal; det lykkes nemlig ved denne Methode ikke saa godt som ved den sure Proces ogsaa at fremstille haardere Sorter, da Tilsætningen af større Mængder Spejl- jern vilde medføre, at en Del Fosfor atter gik tilbage i Metallet. Thomasjernet lader sig i fortrinlig Grad svejse og fortrænger mere og mere de andre gode og rene Svejsjernsorter. En væsenlig Mangel klæber endnu stedse ved Bessemermetallet, og det er den, at det saa let giver blærede Støbninger, da det i højere Grad end andre Flusjernsorter indeholder opløste Luftarter. Med Hensyn til Inddelingen af det ved Bessemer- processen vundne Metal bruger man meget almindelig den saakaldte Neuberger Skala, som her meddeles sammen 5