Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

314 med Tunners og den svenske Skala. Tallene angive Kulmængden i Procent, og af den efterfølgende Forklaring fremgaar, hvilken Indflydelse den har med Hensyn til Haardheden, Svejsbarheden og Smedeligheden: Nr. Neuberger Skala Tunners Skala Nr. Svensk Skala 1 1,50 — 1,38 1,50 1 2,00 2 1,38 — 1,12 1.25 iVa 1,75 3 1,12—0.88 1,00 2 1,50 4 0,88—0,62 0,75 272 1,25 5 0,62—0,38 0,50 3 1,00 6 0,38-0,15 0,25 37s 0,75 7 0,15—0,05 0,05 4 0,50 47, 0.25 5 0.05 N euberger Ska la en. Nr. 1- -2 blive næsten drig fremstillede, ere ikke svejselige. Nr. 3 meget haardt Staal; ikke svejseligt, til fint Værktøj, Mejsler. Nr. 4 haardt Staal; til File og skærende Værktøj. Nr. 5 blødt Staal; svejseligt; til Skinner, Hjulbaand, Bor. Nr. 6 haardt Jern, svejseligt; til Skinner, Hjulbaand, Axler. Nr. 7 blødt Jern; til Plader og Blik, Nagler. Maskindele, Vaaben. Tunners Skala. Nr. 1. Smedeligt, men lader sig ikke svejse. 2. Smedeligt, vanskeligt at svejse. 3. Haardt Staal, ladei’ sig godt smede, men kun svejse med Forsigtig- hed. 4. Sædvanligt Staal, godt smedeligt og svejseligt. 5. Blødt Staal, godt smedeligt og svejseligt. 6. Finkornet Jern, lader sig kun i ringe Grad hærde. 7. Blødt, ho- mogent Jern, lader sig ikke hærde. Svensk Skala. Nr. 1. Overgang fra hvidt Raajern til haardeste Staal, vanskeligt at smede, kan ikke svejses. 172. Lader sig smede, men ikke svejse. 2, Lader sig godt smede, men kan ikke svejses. 21/2. Smedeligt og lader sig svejse med Forsigtighed. 3. Haardt Staal. Smedeligt og lader sig svejse af en øvet Arbejder. S1^. Almindeligt