Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning
Forfatter: A. E. M. Schleisner
År: 1887
Sted: København
Sider: 337
UDK: 669.109
Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
316
af de grovere Produkter, som f. Ex. Skinner o. 1., hvortil
Bessermerstaalet i Almindelighed anvendes.
Kun tre af de ældste svenske Bessemerværker have
endnu faststaaende Apparater; alle de øvrige arbejde med
bevægelige Konvertorer, og Raajernet tages direkte fra
Højovnene uden Omsmeltning. Den største Produktion af
svensk Bessemermetal finder Sted i Eabriken i Sandviken.
Samtidig med Bessemerprocessen udviklede sig en
anden Methode, som er af den højeste Betydning for Nu-
tidens Jerntilvirkning, som tillige staar i et direkte For-
hold til Bessemerprocessen, til hvilken den maa siges at
være et nødvendigt Supplement. Det er den saakaldte
Siemens-Martins Methode. Den interesserer os des-
uden saa meget mere her, som det er gjennem den, at
Størstedelen af det i Skibbygningen anvendte Staal
fremstilles.
Som ved al anden Metalindustri fremkommer ogsaa
for Jernets Vedkommende en Mængde Affald, dels ved
Forarbejdningen, dels ved selve Fabrikationen af Raa-
materialet. Da det væsenlige Hovedmoment i Staalets
Sammensætning er et Kulindhold, som ligger mellem det,
man finder i Raajern og i Smedejern, ligger den Tanke
nær for Haanden, at man ved at sammensmelte Raajern
med Smedejern, maatte kunne fremstille en Jernsort med
Staalets Kulindhold. Vanskeligheden laa i de nævnte
Jernsorters forskjellige Smeltelighed. Medens det ikke
frembyder nogen Vanskelighed at skaffe Temperaturer til
Veje, ved hvilke Raajernet smelter, ansaa man en Tid lang
Smedejernet for usmelteligt; det blev kun blødt og sejgt i
Varmen; et Spørgsmaal var det, om det derimod vilde
opløse sig i det smeltende Raajern, og om Produktet kunde
holdes smeltet i nogenlunde Mængder.
Det er først efter den Lavvisier’ske Periode i Chemien,
at man har lært at kjende den Rolle, som Grundstoffet
Kulstof spiller i de forskjellige Jernsorter, men allerede