ForsideBøgerOm Jærnet : Særlig Med He… Skibs-og Maskinbygning

Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

Forfatter: A. E. M. Schleisner

År: 1887

Sted: København

Sider: 337

UDK: 669.109

Tre Foredrag holdte i Foreningen Til Søfartens Fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 154 Forrige Næste
316 af de grovere Produkter, som f. Ex. Skinner o. 1., hvortil Bessermerstaalet i Almindelighed anvendes. Kun tre af de ældste svenske Bessemerværker have endnu faststaaende Apparater; alle de øvrige arbejde med bevægelige Konvertorer, og Raajernet tages direkte fra Højovnene uden Omsmeltning. Den største Produktion af svensk Bessemermetal finder Sted i Eabriken i Sandviken. Samtidig med Bessemerprocessen udviklede sig en anden Methode, som er af den højeste Betydning for Nu- tidens Jerntilvirkning, som tillige staar i et direkte For- hold til Bessemerprocessen, til hvilken den maa siges at være et nødvendigt Supplement. Det er den saakaldte Siemens-Martins Methode. Den interesserer os des- uden saa meget mere her, som det er gjennem den, at Størstedelen af det i Skibbygningen anvendte Staal fremstilles. Som ved al anden Metalindustri fremkommer ogsaa for Jernets Vedkommende en Mængde Affald, dels ved Forarbejdningen, dels ved selve Fabrikationen af Raa- materialet. Da det væsenlige Hovedmoment i Staalets Sammensætning er et Kulindhold, som ligger mellem det, man finder i Raajern og i Smedejern, ligger den Tanke nær for Haanden, at man ved at sammensmelte Raajern med Smedejern, maatte kunne fremstille en Jernsort med Staalets Kulindhold. Vanskeligheden laa i de nævnte Jernsorters forskjellige Smeltelighed. Medens det ikke frembyder nogen Vanskelighed at skaffe Temperaturer til Veje, ved hvilke Raajernet smelter, ansaa man en Tid lang Smedejernet for usmelteligt; det blev kun blødt og sejgt i Varmen; et Spørgsmaal var det, om det derimod vilde opløse sig i det smeltende Raajern, og om Produktet kunde holdes smeltet i nogenlunde Mængder. Det er først efter den Lavvisier’ske Periode i Chemien, at man har lært at kjende den Rolle, som Grundstoffet Kulstof spiller i de forskjellige Jernsorter, men allerede