Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

316 af de grovere Produkter, som f. Ex. Skinner o. 1., hvortil Bessermerstaalet i Almindelighed anvendes. Kun tre af de ældste svenske Bessemerværker have endnu faststaaende Apparater; alle de øvrige arbejde med bevægelige Konvertorer, og Raajernet tages direkte fra Højovnene uden Omsmeltning. Den største Produktion af svensk Bessemermetal finder Sted i Eabriken i Sandviken. Samtidig med Bessemerprocessen udviklede sig en anden Methode, som er af den højeste Betydning for Nu- tidens Jerntilvirkning, som tillige staar i et direkte For- hold til Bessemerprocessen, til hvilken den maa siges at være et nødvendigt Supplement. Det er den saakaldte Siemens-Martins Methode. Den interesserer os des- uden saa meget mere her, som det er gjennem den, at Størstedelen af det i Skibbygningen anvendte Staal fremstilles. Som ved al anden Metalindustri fremkommer ogsaa for Jernets Vedkommende en Mængde Affald, dels ved Forarbejdningen, dels ved selve Fabrikationen af Raa- materialet. Da det væsenlige Hovedmoment i Staalets Sammensætning er et Kulindhold, som ligger mellem det, man finder i Raajern og i Smedejern, ligger den Tanke nær for Haanden, at man ved at sammensmelte Raajern med Smedejern, maatte kunne fremstille en Jernsort med Staalets Kulindhold. Vanskeligheden laa i de nævnte Jernsorters forskjellige Smeltelighed. Medens det ikke frembyder nogen Vanskelighed at skaffe Temperaturer til Veje, ved hvilke Raajernet smelter, ansaa man en Tid lang Smedejernet for usmelteligt; det blev kun blødt og sejgt i Varmen; et Spørgsmaal var det, om det derimod vilde opløse sig i det smeltende Raajern, og om Produktet kunde holdes smeltet i nogenlunde Mængder. Det er først efter den Lavvisier’ske Periode i Chemien, at man har lært at kjende den Rolle, som Grundstoffet Kulstof spiller i de forskjellige Jernsorter, men allerede