Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

317 langt tilbage i Tiden finder man forskjellige Myther om Methoder til at fremstille Staal paa højst ejendommelige Maader af Støbejern; Methoder, der fortælles flere Gange at være gaaede tabte og atter fundne igjen, der bevaredes som Hemmeligheder og overleveredes fra Fadei' til Søn eller fra Mester til Svend. Den berømte franske Fysiker, René Antoine Ferchault de Réaumur, beskæftigede sig i Begyndelsen af forrige Aarhundrede blandt mange andre Opgaver ogsaa med Jernindustrien og indleverede efterhaanden til Videnskabernes Akademi i Paris sex Afhandlinger over sine Arbejder med Hensyn til at for- andre Raajern til Staal og Smedejern. Han var den første, som forsøgte at danne Staal i Digeler ved at sammen- smelte Raajern med Smedejern. Senere bleve mangfoldige Forsøg gjorte i samme Retning, navnlig af Lechatelier; ■allerede 1812, efter at Pudlingsprocessen var bleven al- mindelig bekjendt, foreslog man at erstatte Diglerne med en Flammeovn. Obersteiner fremstillede 1842 større Mængder Støbestaal efter denne Methode, men i Digeler. 1858 lykkedes det C. Lan at fremstille en større Mængde Støbestaal i en Flammeovn, hvor Herden ogsaa kunde op- varmes fra neden. I 1860 anstillede Sudre i Montataire omfattende Forsøg paa ligeledes at fremstille Staal af Raajern og Smedejern i en Flammeovn, men alle disse Forsøg førte ikke til nogen virkelig Fabrikation, fordi man ikke vedvarende kunde frembringe den tilstrækkelig høje Varme til Produktets Smeltning. Den østerrigske Hauptmann, senere General Franz Uchatius fremkom 1856 med en Methode, som vakte en Del Opsigt; han smeltede granuleret Raajern med rene Jernertser og Brun- sten i Grafitdigeler i en Vindovn og tilsatte Smedejern- affald i Forhold, som det tilsigtede Staal skulde være blødere eller haardere; trods de første gunstige Resultater med Uchatius-Staalet, saa vel i Frankrig, som i England og Amerika, forsvandt det dog atter snart, og det eneste