Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

319 benævnes denne i Almindelighed S i e m en s-Marti n Pro- cessen. De overordentlig høje Temperaturer, som Martinovnen maa udholde i længere Tid, kunne kun modstaas af det bedste ildfaste Materiale. I Begyndelsen byggedes Herden og Hvælvingen udelukkende af stærkt kiselsyreholdigt Materiale. Følgen heraf var. at der dannedes en meget sur Slagge, idet Jerniltet smeltede sammen med Kiselsyre fra Foderet, foruden den Kiselsyre, som dannedes ved Forbrænding af Silicium i Raajernet. Paa Grund af denne sure Slagge hindredes fuldstændig Fjærnelsen af Fosfor fra det smeltede Metalbad, hvorfor man i Be- gyndelsen ved Martinprocessen var tvungen til at anvende saa fosforfri Raamaterialer som muligt. Efter at man imidlertid havde lært ved Bessemerprocessen at anvende et basisk Foder i Konverteren, benyttede man selvfølgelig ogsaa denne Erfaring ved Martinprocessen, hvor man nu til Dags ligesaa godt kan behandle fosforholdige Raastoffer i Martinovnen som i Bessemerpæren. Blandt Raamaterialerne, som anvendes ved Martin- processen, indtager Smedejernaffaldet en betydelig Plads. Man bruger afskaarne Ender og alt andet Affald, Ildskudsstykker og mislykkede Charger fra Bessemer- processen. Pudlet Jern af ringe Kvalitet, f. Ex. gamle Jernbaneskinner og lignende Affald med et større Fosfor- indhold , forarbejdes i den basiske Ovn. Det andet Materiale, Ha ajernet, bruges i forholdsvis mindre Mængde end Smedejernet. Med Hensyn til Valget af Raajernet kan man anvende saa vel hvidt som graat, men stedse en Sort, som indeholder meget Kulstof, tilligemed Silicium og Mangan. Vilde man anvende Raajern med kun ringe Indhold af Silicium og Mangan, saa vilde Kul- stoffet iltes for hurtig, og man vilde paa et for tidligt Stadium i Processen faa en for tyktflydende Masse. Hvis Raajernet, foruden Kulstoffet, kun indeholdt Silicium, saa