Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

321 ved den sure Proces overskrider Metalbadets Dybde i Reglen ikke 8 Tommer; ved den basiske Proces gjøres Skaalen dybere, indtil 20 Tommer, af Hensyn til den større Slaggemængde. Ligesom i Puddelovnen hviler Her- den paa fritliggende Jernplader, den midterste af disse gives en horizontal Stilling, de andre have derimod, som omtalt, Stigning op imod Fyrbroerne. I de hule Rum under Pladerne finder stadig Luftfornyelse Sted og herved tillige nogen Afkøling af Herden; man har tidligere forsøgt at køle med Vand, i det mindste under Fyrbroerne, men har atter maattet opgive det paa Grund af for stærk Ind- virkning paa Metalbadet. I Fyrbroerne findes i Reglen lodrette Aabninger, gjennem hvilke Generatorgas og Luft afvexlende strømme ind i Ovnen. Det Indre af denne, Fyrbroerne, Hvælvingen og Herdbunden bygges af ildfaste Dinassten, Herden udstampes med Kvartssand. Paa den ene Længdeside, modsat Aftapningshullet, befinder sig Ar- bejdsaabningerne, i Reglen tre. De Ovne, som bruges til den basiske Martinproces, have, som anført, en noget dybere Herd, bygges gjennemgaaende af Dinassten, men udfodres saavel i Herdbunden som langs Sidevæggene med den samme Dolomitmasse, som anvendes ved Bessemer-Konver- torer til Thomasprocessen. Den sure Martinproces. Naar en Ovn skal tages i Brug, saa opvarmes den lidt efter lidt i flere Dage og bringes sluttelig op paa en Temperatur, som nærmer sig Smedejernets Smeltepunkt; herved sintrer Herdmassen sam- men paa Overfladen og danner en fast, tæt Skorpe. Her- paa indsættes Raajernet, som hurtig smeltes ned i Ovnen, for saa vidt mulig at undgaa Iltning af Kullet; i samme Hensigt anvendes som anført Silicium og manganholdigt graat Raajern. Tidligere forvarmede man Raajernet lige- som ogsaa Smedejernsaffaldet, men dette finder i Reglen ikke længere Sted. Den Kvalitet Raajern, som indsmeltes, vexler meget betydelig efter Arbejdets Art og Ovnens