Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

328 mekaniske Processer eller ved Badets kemiske Sammen- sætning. De mekaniske Processer, som navnlig gik ud paa at udøve et stærkt Tryk paa det endnu flydende ud- støbte Metal, have alle vist sig i Realiteten at være virk- ningsløse ; Blærerne bleve vel pressede sammen, men Me- tallet var ikke forenet, ikke svejset sammen, dér hvor de befandt sig; selv ved senere Glødninger og Hamringer kunde man ikke opnaa dette. I det franske Staalværk i Terrenoire fremstiller man et blærefrit Metal ved direkte Udstøbning, idet man ad kemisk Vej mod Slutningen af Operationen søger at fremstille et Metalbad, som er saa frit for Luftarter som muligt. Principet for Terrenoire Processen er i Korthed følgende: Som vi have set det ved Bessemermethoden, bortbrændes Siliciumet før Kulstoffet. Ved Kullets Ilt- ning dannes Kulilte, og det er fortrinsvis denne i Metal- badet opløste Luftart, som giver Anledning til Dannelsen af Blærerne. Naar det i Martinovnen smeltede Metalbad af enten Staal eller Smedejern har opnaaet det fornødne Minimum af Kulindhold, og man da tilsætter en vis Kvan- titet af en Siliciumlegering, f. Ex. stærkt siliciumholdigt Raajern, saa ophører Udviklingen af Kulilte, og man kan ved rigtig Ledelse af Processen opnaa at faa et blærefrit Metal. Man maa anvende et stærkt manganholdigt Raa- materiale med desto mere Mangan jo blødere, jo mindre kulholdigt det tilsigtede Produkt skal være. Iltningen gaar da fortrinsvis ud over Manganet og ikke over Jernet; drives Processen meget vidt, for at faa et extrablødt Metal, og er der som en Følge heraf dannet en Del Jernilte i Badet, saa er ogsaa Kulilteudviklingen saa meget desto voldsommere, naar man til Slutning tilsætter Ferromangan eller Spejljern; som en Følge heraf maa der i saa Til- fælde ogsaa tilsættes en forholdsvis større Kvantitet af Siliciumlegeringen. Ved denne Proces iltes hyppig alt det tilsatte Mangan, i alle Tilfælde bortbrænder en bety-