Om Jærnet
Særlig Med Hensyn Til Dets Anvendelse I Skibs-og Maskinbygning

329 delig Mængde af dette. Der maa tages mange Prøver, ligesom man ogsaa tager Hensyn til Slaggens Udseende for at bedømme Processens Gang. Ved extra blødt Metal maa Prøvestykket, hærdet ved Rødglødhede i koldt Vand, kunne taale at bøjes firdobbelt uden Brud i Sammen- foldningen. Omendskjønt Kundskaben om den kemiske Sammen- sætning af det færdige Materiale, enten det er fremstillet ved Bessemerprocessen, Martinmethoden eller en anden Fremgangsmaade, er af stor Vigtighed for Bedømmelsen af Materialets Godhed, spiller den dog i Praxis kun en mindre eller ingen Rolle, idet man her selvfølgelig for- trinsvis holder sig til de mekaniske Prøver. I selve Fa- brikerne bliver vel Materialets Indhold, af Kulstof (C), Mangan (Mn), Silicium (Si), Fosfor (P), i Frankrig hyppig Ph) og Svovl (S) bestemt med stor Nøjagtighed. Men man kan dog ikke benytte den kemiske Sammensætning alene til at klassificere de forskjellige ved de nyere Me- thoder fremstillede Sorter af mere eller mindre hærdeligt Staal. Omendskjønt Manganet og de øvrige Stoffer have en væsenlig Indflydelse paa Materialets fysikalske Egen- skaber, spiller Kulmængden dog stadig den væsenligste Rolle efter de forskjellige Øjemed, hvortil Staalet skal anvendes, til Skibbygningen, Artilleriet, Jernbaner, Kjed- ler, Maskiner, Bygningskonstruktioner, Værktøj og den mindre Industri. Alt efter disse forskjellige Øjemed frem- stilles et Materiale, som er mere eller mindre haardt, mere eller mindre blødt. Materialet underkastes de sædvanlige mekaniske Prøver, Bøjnings- og Brydningsprøver, Bestem- melse af Elasticitetsgrænsen, Maaling af Kontraktionen og Forlængelsen ved Strækkeprøver indtil Brud, ligesom Modstand mod Vibrationer og Stød; de Fordringer, som stilles ved disse Prøver, ere selvfølgelig meget forskjellige efter Øjemedet. Den franske Metallurg De shay es ind- deler de moderne Staal- og Flusjernsorter i sex Klasser, 6